Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Tredie Tidsrum.
Kirker, at de paa Grund af Udeblivelse med Tiendens Betaling vare
forfaldnc i den Straf, som Landets Love fastsatte. Dcrpaa kaldte han
dem endnu en Gang den 10de September samme Aar for sig i sit
Consistorium, hvor hans Chorsbrodre og flere gode Mcend vare for
samlede, og opfordrede dem her baade selv og ved Andre til Lpdighed,
idet han lovede dem Eftergivelse af Straf og Bod, hvis de afstode
fra deres Modvillighed. Men da de fremdeles trodsede, saa forbod
han dem hsitideligen alle tilsammen Indgang i Kirken, og lod denne
sin Dom skriftlig opscette
Man savner bestemt Underretning om de ncermeste Felger af dette
Skridt fra Biskoppens Side. At i det mindste nogle afSuterne have
givet efter, er rimeligt; men Modvillien hos dem var ikke ganske un
dertrykt. Dette viste sig tydeligen deri, at de kort efter gjorde fcelles
Sag med Vin ter sidd erne i disses Mydighed med Hensyn tilTien
deydelsen.
I Aaret 1309 maatte nemlig Biskop Arne atter optrcede mod de for
ssmmelige Tiendeydere i Vergen. Denne Gang seer man, at de skyl
dige vare somme Husbonder og andre Kjobmcend", men iscer de
udenlandske Vintersiddere og Suterne i Vaagsbunden".
Det synes ham underligt — siger han i sit Brev af 4de Mai 1309
— hvi Vintersidderne og Suterne meer unddrage sig for sin
Skyldighed mod Kirken end de svrige indfsdte Bymcend, da dog
Christenretten paabyder alle Mcend i Landet Tiendeydelse af alt ret
Erhverv paa det Sted, hvor Enhver befinder sig Julenat". Det er
ogsaa — lcegger han til — gammelt Lsfte og Tilsagn af Vergens
mcendene, siden de lede den store Skade ved Byens Brand at er
lcegge ordentlig sin Tiende efter den gamle Christenret; og det er at
befrygte, at de Mcend, som ei ville holde dette Lsfte, lidet betcenke,
hvad Staden kan overgaa, hvortil og Sandsynlighed har viist sig".
Biskoppen opfordrede alle Geistlige i Bergen, og navnligen Sognepre
sterne, hver i sit Kirkesogn at krceve Tiende af .de fsrncevnte Vinter
siddere, blandt hvilke han udhcevede tre ved Navn: lon og Godik i
Vredesgaarden og Engelbrikt Gamle Loning, at de fiulde have betalt
inden en vis kort Frist. I Tilfcelde af Overhsrighed erklcerede han
dem udstodte af den hellige Kirke og forbod dem Indgang i nogen
somhelst Kirke, indtil de underkastede sig Bod og bedrede sig. Denne
Udstsdelse af Kirken skulde lyses hver Helligdag, scialcenge de fremtu
rede i sin Mydighed ’). Opfordringen blev udstedt under Kongens
i) Barth. Msir. L. 388—391, jfr. Suhm D. H. XI. 565. -) H^^^
udentvivl den store Vrand, som overgik Bergen i 1248 om Sommeren, 14
Dage efter lonsmesse. Hank. Haakonss, S. c. 260; Isl. Ann. 118. °) N.
Dipl. 11. 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>