Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Vp. Årnes Strid med Suterne og Vinterfidderne i Bergen.
Ophold i Vergen ’), og maa saaledes formodes at verre steet med
dennes Vidende og Samtykke, skjent han ikke yndede GeistliaHedens^
Brug af Vannet for at tiltvinge sig sin Ret, og desuden kort i For
veien ved sit Brev af 26de Marts havde ncevnt Suterne blandt de
Lcrgfolk, som stode under Kongens Beskyttelse, og som af
Geistligheden ikke maatte straffes, medens hans Appel til det apostoliste
Scrde angaaende forfijellige Gjenstande stod uafgjort Sagen var
maastee, at denne Appel siden af Kongen var opgiven, som Folge af
Erkebiskop Isrunds mellemkommende Dsd.
Biskoppens Opfordring frugtede som det lader paa de indfodte
Vymcend, maafiee ogsaa paa Suterne, som i den ncrste Tid efter ikke
udtrykkeligen ncrvnes i denne Strid, — men ikke paa dem, den for
trinsviis gjaldt, nemlig de tpdske Vintersiddere. Disse fremturede i
sin Modvillighed, og de tre Hovedmcend, som Bifioppen tilforn navnli
gen havde udhcevet, bleve virkelig forbudne Indgang i Kirken. Men
de foragtede Forbudet, og modtoges i Prcedikebredrenes og Minori
ternes Kirker, under det Paafiud, at disse tyende Ordener vare und
dragne den biskoppelige Mvndighed. Allerede den ncestfslgende 31te
Mai udstedte nu Arne en ny Skrivelse i denne Sag til alle Geist
lige i Vergen, Ordensgeistlige saavel som Verdsliggeistlige, i hvilken
han advarede disse i strenge Udtryk mod at stede dem, som vare af
Viskoppen erklcerede i Forbud, Adgang til sine Kirker, og tillige ud
strakte sit Forbud til alle de ovcrhsrige Vintersiddere.
De udenlandsie Vintersidderes Trods — vttrer Vissoppen i sin
Skrivelse — nsder ham til at gribe haardere til efter Kirkelovene, end
hans Vnsie ellers var. Han har ofte med megen Skaansel fordret,
at de siulde opgive, hvad Vern de havde for sig, idet de ei vilde yde
Tiende som Landets Indfsdte, da dog udenlandfie Vintersiddere i Bi
fiop Peters (1257—1270) og Biskop Askatins (1270—1277) Dage
betalte Tiende som Indfodte, ja endog i Biskop Narves Tid (1278—
1304), skjent somme da unddroge sig fra sin Skyldighet». Dette kunde
gamle Folk bevidne. De havde imidlertid hidtil kun svaret Vistoppen
med korte og store Ord, ja saaledes at det ei bor gjentages for gode
Christne. Biskoppen havde forbudet tre af dem, Formendene for den
udviste Opscetsighed, de ovennevnte Engelbrikt, Godik og lon, paa
Grund af deres Mydighed, Indgang i den hellige Kirke. Men des
uagtet horte han, at disse Mcend gik i Kirke som Andre, idet de sagde,
at de ikke vare udelukkede af de Kirker, over hvilke Bisioppen ingen
Raadighed havde, nemlig Prcedikebrsdrenes, Minoriternes og visse
andre. De ledede herved enfoldige Christne i stor Vildfarelse, da de
bragte dem til at tro, at den hellige Kirke er i sit Indre sondret, og
’) Kongen var der endnu den Bde Mai, s. o. f. 11. 132. °) S. o. f. 11. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
