Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Tredie TidSrum.
ret med Hensyn til Kapellerne, fijsnt den som ovenfor viist var tilstaaet med
et vist Forbehold til Gunst for den biskoppelige Myndighed, maatte ikke
destomindre betragtes som et Indgreb i dennes Omraade. Retten en
delig for Kapelmagisteren ved visse Leiligheder at optrccde i bisiop
peligt Skrud og forrette Gudstjenesten paa biskoppelig Viis kunde i
hine Tider ikke gjcelde for noget uvcesentligt, men maatte fortolkes
som et Tegn paa, at denne Prcelat i ydre Verdighed paa en Maade
sideordnedes Vijkopperne; saaledes vilde Kongen i det mindste ganste
vist have det forstaaet.
Men maatte alt dette gjere et übehageligt Indtryk paa de norske
Biskopper i Almindelighed, saa -var dog utvivlsomt Bergens Vistop
den, som det allermest vedrsrte. I hans Bijkovsdsmme var nemlig
sanMenligningsviis de fleste kongelige Kapeller beliggende, og hvad
der var saarest, han havde Apostelkirken og Kapelmagisteren lige un
der sine Dine i samme Vp, hvor han havde sit Seede og sin Kathe
dralkirke. Her laa altsaa Anledning til fiendtlige Rivninger ncermest.
Til at ftemkalde saadanne bidrog ogsaa den Übestemthed, som
endnu i mange Stytter raadede med Hensyn til Kapelmagisterens kir
kelige Stilling. Hans af Paven udtalte Forstanderskab for alle de
kongelige Kapeller kunde forklares i en videre og i en engere Udstrcekning.
Kongen og Kapelmagisteren selv foretrak det fsrste, Vistopperne natur
ligviis det sidste.
Strar efter Indstiftelsens Grundlceggelse kom det derfor til Tvist
om dens Fortolkning. Man seer, at Kongen og Kapelmagisteren, vist
nok med Uret, forklarede Pavens Udtrvk: foresta a (pi-Vsit)" saale
des, at Kapelpresterne vare ganske unddragne vedkommende Viskoppers
Dommermyndighed, — at det tilkom Kongen at forestaa eller prcesentcre
dem for Kapelmagisteren, og at det tilkom denne at md- og afscette
dem, uden at adspsrge Visioppen, — og endelig at Kapelmagisterens Vi
sitationsret over Kapellerne udelukkede Biskoppens. Sagen var aaben
bar den, at Kongen ansaa Indstiftelsen, som den fra Paven var ud
gangen, ikkun for et Grundlag, hvorpaa der efterhaanden til Konge
dsmmets Fordeel siulde bygges videre. Biskovverne fslte dette og
fandt det bedst i Tide at rykke frem med sine Indsigelser og meddele
Paven sine Ankeposter. Hvo af dem der har gjort det fsrste Skridt,
vides ikke sikkert, men ganste rimeligt er det, at det netop har vceret
Biskop Arne.
Maaskee have allerede i 1308 Forespsrgfler vceret gjorte i Ku
rien angaaende Udstrcekningen af den Kapelmagisteren indrsmmede
Myndighed, og i Forbindelse hermed Klager forte og Oplysninger
meddeelte. Pave Clemens V synes ogsaa nu at have seet, at den
Indstiftelse, til hvilken han havde givet sit Minde, lettelig kunde op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
