- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
151

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151
Bp. Årnes Angreb paa Kapelmagisterens Mynbighed.
fattes paa en Maade, der var anstodelig for den biskoppelige Myndig
hed, og udvides saaledes, at den muligen kunde komme til at svcrkke
denne i utilbsrlig Grad ligeoverfor Kongedsmmet. I 1309 udstedte
han derfor en Skrivelse, som ncermere fortolkede hans Inostiftelses
brev af ste Februar forrige Aar, og navnligen fremsatte hans Me
ning med Udtrykket: forestaae (prosit)". Dette Ord, yttrede han,
maatte ikke tages i en saa vid Mening, at Kapelpresterne skulde verre
unddragne den biskoppelige lurisdiction derved at Kongen prcesenterede
dem, eller Kapelmagisteren have Ret til at indscette og afscrtte dem,
Vistopperne uadspurgte. Kongen — siger han — havde Ret at prce
sentere, men Vistopperne til at md- og afscette. Nogle Kapeller vare
desuden ei stiftede af Kongen eller hans Forfcedre, og med Hensyn til
dem havde Kongen og hans Kapelmagister aldeles ingen Ret ’). F/>rdi
Kapelmagisteren kunde visitere, derved betoges ei Bifkopperne deres
Visitationsret. Med Hensyn endelig til de mindre Forseelser, i hvilke
der var tilstaaet Kapelmagisteren dsmmende Myndighed over Kapel
presterne, da var dermed kun meent deres Forseelser vedrsrende den
canoniste Gudstjeneste (korn canonioN) og deres Overtredelse af de
for dem scerligt givne Bestemmelser
At denne pavelige Fortolkning ikke stod i nogen egentlig Strid
med hans Instiftelsesbreve, er klart; men alligevel har den ganske vist
ikke virret ester Kongens og Kapelmagisterens Sind. Om Kongen
strar har gjort nogen Indvending imod den, vides ikke; saameget er
dog vist, at alle Tvistepunkter ei dermed vare afgjorte. Allerede det
folgende Aar 1310 opstod Trattte mellem Bistop Arne og Kapelmagi
steren, Finn Haldorsson. Den fsrste beskyldte nemlig Kapelpresten ved
Allehelgens Kirke og Hospital i Vergen for at tilegne sig andre Sog
nekirkers Lig, Offer og Tiende tvertimod Biskoppens Forbud. Han
kaldte den 31te Marts Presten for sig og truede ham med Van, hvis
han ikke aflod hermed. Nceste Dag bragte Presten Biskoppen et Brev
fra Kapelmagisteren, hvori denne vaastod, at Presten var i sin gode
Ret, naar han meddeelte de geistlige Sakramenter til dem, som boede
paa Grunde i det omhandlede kongelige Kapels Sogn, og henskjsd
Sagens Afgjerelse til Kongen, naar denne kom til Bergen. Tvisten
har altsaa angaaet Grcendsen for Allehelgens Kirkens Sogn. Da
Viskoppen imidlertid ikke vilde laane Dre til Kapelmagisterens Fore
stilling, saa appellerede Finn til Paven og udbad sig Biskoppens Fsl
’) Man skulde heraf nersten formode, at der har vcrret gjort Forftg Paa at üb-
strcrkke Kapelmagisterens Myndighed over alle Landets Kapeller, ikke blot
de 14 kongelige; eller have maasiee Viskopperne oplyst, at ikke alle de <4vare
virkelig funderede af Konger? «) Suhm D. H. Kl. 626 giver Indholdet
af Pavebrevet, hvis Datering ei anftres, efter Barth. Msir. L. 523.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free