Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Tredie Tidsrum.
Efter disse Negler blev altsaa i den nidarosiste Provins den ved
tagne Pavetiende at opbcere. Det paastudte Vicmcd, het hellige Lands
Undscetning, kom den forovrigt lidet eller intet til Gode; den slugtes
i det pavelige Skatkammers bundlsse Svcelg, for at bortstoses til et
uverdigt Pavehofs odste Forlystelser.
Den Skatteydelse til Pavedommet, som i Lighed med den her om
talte, foregik i Form af geistlig Tiende, faldt vist nok ikke, som
Tilfceldet var med Peterspengen , Almeenheden umiddelbart til
Vprde; men midd elb art gjorde den det dog, og det ganske sikkert i
en ikke ringe Grad. Thi netop saadanne Udredsier benyttedes nu af
Geistligheden som Paastud til ikke alene at udpresse af Almuen Gaver
— frivillige i Navnet, men dog som oftest i Virkeligheden aftvungne
med en moralsk Tvang, — men ogsaa til at udstrcekke Kirkens Ret med
Hensyn til Indtcegter af Lcegfolket saavidt, som dette paa nogen Maade,
lod sig gjere. Kongedsmmet maatte derfor uafladelig holde et.siarpt
Vie med Geistlighedens Fremfcerd i denne Henseende, at den ikke ffulde
sve et altfor utilborligt Tryk paa Almuen. En saadan Omsorg frem
lyser, som af flere Kong Haakons allerede omtalte Forordninger, saa
ledes ogsaa af en, som han udgav fra Bergen den 12te August 1313
til Vedste for sit Riges nordligste Dele, for Haalogaland og for
de dertil ncermest grcendsende Finner. I denne Forordning bestem
mer han nemlig blandt mere, som ncrrmest vedkommer den verdslige
Styrelse, Fslgende Kirken anrorende:
De Prester, som hore lsnligt Skriftemaal, siulle ei have Provste
domme, overeensstcmmende med hvad allerede var paabudet i Kong
Eriks Retterbod ’). — Alle siulle udrede sine Tiender vel og redeli
gen, men Kongen vil paa ingen Maade, at nogen ny Tiende stal paa
lcegges, eller at den stal krceves strengere end fra gammel Tid har vceret.
— Paa Grund af Finn er nes Trang og store Fattigdom, baade med
Hensyn til Fortjeneste og Livets Nsdvendigheder, har han gjort den For
mildelse, at de i tyve Aar fra det de have antaget Christendommen
ikke skulde, hvad enten de falde i Sag til Kongedommet eller til Chri
stenretten eller Erkebistoppen, betale meer end en Trediedeel af den Bod,
som Lovbogen bestemmer. Men naar disse tyve Aar ere forledne,
stulle de svare suld Vod, som andre Bomcrnd" (bumenn d. e. norske
Beboere af Landet), dog med Skaansel og Miskunhed, hvor saadant
sommer. — Han advarer baade Kongedommets og Erkebistoppens
Aarmamd (Ombudsmcend), at de ei maa sagssge Finnerne uretfcerdi
gen, eller naar de komme til dem i Fjordene, strcrmme dem til at be
tale efter Aarmcendenes Villie. Men hvorsomhelst saadant bliver be
viseligt, der stulle Spsselmcend eller Lagmcrnd, eller hvo der er stedt
’) S. o. f. 11. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
