Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
169
Christendommen blandt Finnerne. Bisiopssiifter.
i Nccrheden ste til, at der gjsres ikke alene Kongen men ogsaa Fin
nerne Ret, eftersom Vedkommende ville svare for Gud og Kongen,
samt saaledes at det kan tjene til Advarsel for dem, der fordriste sig
til Sligt ’I.
Forordningen er mcerkelig, deels fordi den giver et let forstaaeligt
Vink om Geistlighedens Fremfcerd i hine fjcrrne, under Erkebistoppens
umiddelbare Omraade horende Egne, — deels fordi den saavidt bekjendt er
den fsrste, som giver et Indblik i Christendommens Tilstand blandt de
Norges Kongedsmme underkastede Finner. Man seer nemlig, at Om
vendelsesverket vist nok endnu vare i fuld Gang blandt dem, men at
kirkelige Udpresninger ogsaa have gaaet Haand i Haand med Om
vendelsen ; og man maa flutt.e, at Frygten for hine mangen Gang har
vcrret hinderlig for dennes Fremgang. Kong Haakons Bestemmelser
til deres Tarv ere ligesaa vise, som de ere mennefiekjcerlige, og rig
tig overholdte maatte de sikkert lede til Christendommens Fremme blandt
Finnerne, ligesaavel som til Befcestelsen af disses Forbindelse med Nor
ges Rige. Og det sidste var nu saameget meer paatrcengende nod
vendigt, som allerede i Lobet af det ncestforgangne halve Aarhundrede,
og iscer under Haakons egen Nigsstprelse, stere haandgribelige Tegn
havde viist, at Russerne og de med dem forbundne tschudisse Folke
ferd higede efter Herredsmmet over Finnerne, ja vel ogsaa ester at
udbrede sin Magt over det til Finmarken narmest grcendsende Haalo
galand
I Aarene fra 1313 til 1317 fandt mange Vistopssiifter Sted i
den norske Kirke, og Omstcendighederne ved disse ere ogsaa ncesten det
eneste af Vigtighed, som for de ncevnte Aar, foruden hvad allerede
er fortalt, lader sig ose af de gamle Kilder til Ovlpsning for Kir
kens Historie. — Fsrst dsde nu den oftere omtalte Biskop Is rund
Thorst eins son a f Hole den Iste Februar 1313 i en meget hoi
Alder, efterat han i hele 46 Aar havde forestaaet Hole-Stol Han
skildres som en flu og verdensklog Mand, der i den for Islands Kirke
saa stormfulde Tid ved Slutningen af det 13de Aarhundrede vidste at
sno sig mellem de stridende Parter, saaledes at han uden egentlig at
tåge nogen isinefaldende virksom Dccl i Kampen, dog som ’oftest fik
drevet sine Vnster igjennem. Han havde Lykken med sig og var en
Hovding i sit Vcrstn, pragtfuld, gavmild og venscel; derhos roses han
for den Omhu han fkjcenkede Undervisningen ved sin Biskopsstol, idet
han drog til sig dpgtige Lcerere Han fik fer sin Dod Leilighed
til at vise en Forsonligheds- og Netfcerdighedshandling mod sin for
dums Uven, Presten Laurentius Kalfsssn. Om denne er senest for-
’) N. g. L. 111. 106—108. ’) S. o. f. 11. 110. ’) Vp. Lam. S. c. 29.
<) Espol. Aarb. h. l. c. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
