Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Tredie Tidsrum.
stor Nsd erholdtes formedelst Fattigdommen. Erkebistoppen ved des
uden bedre end han, hvor strengt Paven forbyder Kirkens Beskatning
og Betpngelse ved den verdslige Dvrighed. Det tykkes Folk underligt,
hvor der bliver af Kronens Gods i Norge, hvilket dog skulde spares
for saadanne Landets hoist vigtige Anliggender. Det synes ham far
ligt nu at indromme siige Forlangender, der eengang indrsmmede,
letteligen blive gjentagne, — Forlangender, som selve Norges Konger
aldrig fik drevet igjennem, hvormeget de end strcrbte derefter. Kunde
endogsaa Viskovpen og hans Brsdre samtykke dette, hvilket de ikke
kunde, saa troede han, at den ovrige Geistlighed i Bistopsdommet al
drig godvilligen indrsmmede det. Erkebifkopven — lcegger han til —
har vistnok ogsaa erfaret af Magister Paals (Paal Baardssons) Breve,
at der i Kurien isrigen anssges (fra den norske Styrelses Side) hos
Paven om, at Geistligheden over hele Norge maa blive statlagt. Det
kan da omsider blive tungt nok for fattige Klerker, naar de fsrst af
Bifiovverne i selve Norge, og siden af Paven skulde lcrgges under stig
Tvang. Han beder til Slutning Erkebifiopven indstcendigen, at han
ei vil lade sig det mishage, at Audfinn, af anfsrte Grunde, ikke har
skaffet denne Sag nogen Fremgang hos sin Geistlighed >). — Her
yttrer sig fra Biskop Audfinns Side en bestemt Modstand mod Drotse
ten og hans Styrelsesmaade; og da Viskovpen heri ganske vist ikke
stod ene, men i det mindste i sin Stand fandt meer end een Tilhcrn
ger, saa maa man deraf stutte sig til en allerede fremtredende Spen
ding mellem den verdslige og geistlige Magt i Staten.
Imidlertid vare den norske Regjerings Sendebud (ambaxiatarei,)
ved Kurien, Bertrandus de Suciolis og Raymund de Lamena (den
sidstncevnte havde i sin Tid vcrret Kong Haakon Magnusssns Lcege)
heldige i sine Underhandlinger. Pave Johannes XXII udstedte fra
Avignon den I3de August 1326 et Brev til sine Nuntier, Prcedikc
broderen Johannes de Senone og Bernardus de Ortolis, hvilke han
var i Fcerd med at sende til Norden for i Norge og Sverige at op
krceve og berigtige den ser Aars Pavetiende, der var indrsmmet paa
Conciliet til Vienne, — at de paa Grund af de ved Kong Magnus’s
Sendemcend fremfsrte Klager over den Nsd Kongens Riger, og iscer
Norge, led ved Indfald og Herjninger af de hedenste Kareler og Russer,
siulde overlade Kongen Halvdelen as den i hans Riger indkomne Pavetiende
til Landets Forsvar Dette var en Hjcelp, der maatte agtes for
l) Sml. v. 550—353. 2) So. Dipl. 111. 728, 729, jfr. Suhm D. H. XII.
148 (begge Steder efter Raynaldus). Mon ikke den her ncrvnte Erkebiskop
af Narbonne, der med tvende af fine Lydbisiopper siulde fere de ncrrmere An-
ordninger om Delingen, er kommen ind ved en Feiltagelse eller Feillcesning
af Raynaldus istedet for Erkebifkoppen af Nidaros?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
