Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Spending mellem Drotseten og Bisiopperne.
ganfie betydelig; kun Skade, at den kom for stent. Thi allerede en
god Stund for Pavens Brev udstedtes, og endnu meget lcenger, for
dets Indhold kunde blive bekjendt i Norge, var Fred mellem dette
Rige og Novgorod stuttet i sidstncrvnte Stad den 3die Juni 1326 ved
Kong Magnus’s Sendebud, en vis Haakon »). Der blev saaledes
rimeligviis for det Fsrste ikke videre Tale om nogen sarstilt Pengebe
vilgning af den norske Geistlighed til Landets Forsvar.
Dermed var dog ikke den paa ny optcendte Tvist mellem Rigs
styrelsen og Kirken neddampet. Tvertimod begyndte just nu den gjen
sidige Uvillie mellem Drotseten og Viftop Audfinn at trade klarere for
Dagen, og det lykkedes den sidste meer og meer at drage de svrige
norske Biskopper med md i Striden. Saaledes pustede han aabenbare
til den Uenighed, som ved denne Tid opftod mellem Biskop Salomon
i Oslo og de kongelige Klerker, der besiyttedes af Raadet, i det mindste
af visse Medlemmer af dette og blandt dem Drotseten.
En af Salomons Chorsbrodre, en Magister Arne, havde om
Sommeren indgaaet i Cistercienserklosteret ftaa Hovedo, og havde strar
ester opgivet i Bistoppens Hcrnder sin Prcebende i Kapitelet. Men
ester en meget kort Tids Forlob gik han atter ud af Klosteret og
traadte i Drotsetens Tjeneste. Herover klagede Klosterets Abbed for
Biskop Salomon, der fandt sig opfordret til fsrst at advare Arne, og
derpaa fcelde en Ercommunicationsdom over ham. Arne appellerede
til det apostoliske Seede og forlangte af Bistopven Folgestrivelse sgpo
8l0lo8). Men da Biskoppen meddeeltc ham denne i Form af en Gjen
drivelsessirivelse, vilde han ikke modtage den. Arne blev imidlertid
betragtet som Kongens Klerk, havde sit Tilhold i Kongsgaarden, og
erkloerede aabenlpst, at han gav Biskoppens Bud eller Van en god
Dag, og at han uden Hensyn dertil vilde omgaaes hver brav Mand.
Biskoppens Fremfcrrd blev derimod udstregen som forncermelig mod
Kongen, sijont i Virkeligheden ingen Uarbsdighed mod Kongen af
Biskoppen var udviist. Om denne Sag tilskrev Biffop Salomon Aud
finn og ssgte hans Raad, idet han tillige erklarede, at hvis Audsinn
fandt, at han havde baaret sig urigtigt ad, da vilde han gjerne gjsre
sin Feil god igjen
I sin Svarfirivelse gav Audsinn ham fuldkommen Ret i hvad han
havde gjort, og bestyrtede ham ved forskjellige Anfsrster af Decreta
lerne. Hvad det angaar — yttrede han videre —at Arne nu kal
der sig Kongens Klerk og kryber i Skjul under den verdslige Magt
for at erholde Hjcelp i sin Mydighed mod Kirkens Lov, og ikke vil
rette sig efter Biskop Salomons Bud og Van, da er han derved selv
bansat. Bistopperne i Norge skulde have lidet at gjere, hvis Kongens
’) Sml. v. 553—555. 2) Brev af 28de September, Barth. Msir. L. 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
