Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Tredie Tldsrum.
Eilif og de Herrer Bisiopper Audfinn, Halvard og Erik, samt
andre hans bedste Mcend, som da vare tilstede hos ham", har gjort
selgende Bestemmelse: — at den Christenret, som Kong Haakon
den Gamle og Erkebiskop Sigurd gave og samtykkede med
de bedste Mcends Raad og Samtykke, som da vare i Riget, den skal
nu holdes alle Mcend imellem, saaledes som den dengang gik. Der
for byder Kongen sine Lagmcend at afsige Kjendelse (leFFia årskurs »)
ester dens Udsagn i alle de Sager, som Lagmcend dengang havde at
demme og kjende i
Forordningen lader med temmelig Sikkeched formode, at Biskop
perne atter have fremstukket Erkebiskop Jons Christenret som
den Kirkelov, der burde gjcrlde i den nidarosiste Provins, og dermed
naturligviis fordret dens Bestemmelser baade med Hensyn til Geist
lighedensSkattefrihet», selvstcendige demmendeMyndig
hed, Ti end er et o. s. v. tagne til Felge. Men den verdslige
Styrelse har svaret dem paa samme Maade, som Tilfcelde havde vceret
i Kongerne Erik Magnussens og Haakon Magnussens Dage, nemlig
med at fråkjende hiin Christenret al lovlig Gyldighed og henvise til
den celdre Christenret, som den eneste gjceldende. Og Vistopperne
maa omsider have sundet sig i ikke alene at opgive sin Fordring, men
have endogsaa givet sit formelige Samtykke til den celdre Christenrets
Ovretholdelse som den norste Kirkes fremdeles gjceldende Lov.
Men paa den anden Side bcerer ogsaa selve den omtalte For
ordning Spor af, at Bifiopperne ikke have gjort den ncevnte Indrsm
melse uden at erholde af den verdslige Styrelse en modsvarende, der
gik ud paa en Afcendrig i den bestaaende Styrelfesform, hvilken Af
cendring er bleven udtolket Geistligheden til Fordeel. Forordningen slutter
nemlig saaledes : Og til sandt Vidnesbyrd om, at vort (Kongens) Raad
har samtykket dette, satte med vort (Kongens) Segl Hr. Erling Vid
kunssen, vor Drotsete, sit Segl for dette Brev ...... Hr.
Paal Baardssen, vor Kansler, beseglede (satte Kongeseglet for),
Ivar Audunsssn strev".
Her optrceder ester flere Aars Forleb igjen en Kongens Kans
ler, der er det kongelige Segls Bevarer og den som dermed
besegler de i Kongens Navn udfcerdigede Breve. Ligesom Hertuginde
Ingebjorg, i de Aar hun paa en Maade anmassede sig Rigsstyrel
sens Ledning, havde studt Kansleren, Ivar Olafssen, tilside og ester
eget Godtykke benyttet det kongelige Segl, — saaledes havde ogsaa
Drotseten Erling Vidkunssen i sit hidtilvcerende Rigsforstanderfiab,
ester alle kongelige Brevstaber at dsmme, som fra den Tid ere lev
nede, ikke benyttet nogen Kansler, men selv bevaret det kongelige
’) N. g. L. 111. 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
