Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Kanslerembedet bescettes med Paal Vaardsftn.
Segl, og dermed beseglet de Breve, som udferdigedes i Kongens
Navn. Derfor maa man visseligen ikke tro, at han forte Rigssty
relsen ganske uindskrcenket, uden Raadets Raad. Man seer tydelig —
som allerede forhen paapeget ’) —at han jcevnligen har traadt sam
men med Rigets verdslige og geistlige Store og raadfort sig med dem,
som Kongedsmmets selvskrevne Raadgivere, om vigtige Regjeringsan
liggender. Ia det synes endydermere, som han endogsaa har havt
stadig ved sin Side til daglig Raadfsrsel et engere Raad, nogenlunde
svarende til det af Kong Haakon indsatte Styrelsesraad, i hvilket han
dog selv har havt den afgjsrende Stemme. Men i dette Raad har ingen
Kansler, neppe engang nogen hsiere Geistlig vceret, i det Ivar Olafsssn
fremdeles er bleven fjcernet fra Kanslerforretningerne, og ester hans
rimeligviis i Mellemtiden indtrufne Dod, baade Kanslerembedet og
Vicekanslerembedet ja vel muligt endog Provstiet ved Mariekirken er
ladet übesat, og underordnede kongelige Klerker ere blevne benyttede
til at opscette Styrelsens skriftlige Udfcerdigelser. Formen for disse
sees at have varet den, at de udstedtes i Kongens Navn, om end ikke
Kongen selv var tilstede, og at Drotseten selv satte Kongeseglet for
samt sit eget ved Siden, som et Vidnesbprd om, at Udfcerdigelsen havde
hans og Raadets Samtykke.
Paa denne Maade udelukkede — som det lader — Drotseten den
hoiere Geistlighed ganske fra Indseende med og Deelagtighed i Rigs
styrelsens daglige Gang, om han end ikke kunde udelukke Bistopperne
fra Forhandlingene i Kongedommets storre Raad, naar dette samle
des; —og i denne sin Fremfcerd er han ganske vist bleven understottet
af en stor Deel af Rigets verdslige Stormamd, der helst onfkede Geist
ligheden saa meget som muligt udenfor Statsstyrelsen. Slig Styrel
sesform var imidlertid ikke efter Bistovpernes, og allermindst efter Bi
siop Audfinns Sind. Man seer jo netop, at han i Forhandlingerne
om Geistlighedens Bestatning til Landets Forsvar mod Russerne anker
over, at Folk ingen Befked vidste om Anvendelsen af Rigets Penge
midler At faa indssudt igjen et fast geistligt Medlem i det engere
Styrelsesraad, der stadigen kunde staa Drotseten, i det mindste control
lerende, ved Siden, maatte vcere deres hoiste Ynske, — og det ncer
meste Middel frembsd sig i Kanslerembedets fornyede Bescettelse med
en hsi Geistlig, og Kanslerens Overtagelse af Kongeseglets Bevaring.
Drotseten kunde nemlig da ikke uden hans Vidende og Samtykke faa
udstedt nogetsomhelst Brev i Kongens Navn. Detle Ynske maa det
vcere lykkets Vistopperne, rimeligviis under Audfinns Ledning, at drive
igjennem paa det store Rigsmode i Bergen; — og forst da dette var
opfyldt, have de gaaet md paa den ovenncevnte Bestemmelse angaaende
’) S. o. f. u. 218. 2) S. o. f. 11. 220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
