Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Tvist mellem Drotseten og Bisiopperne.
Men sijsnt saaledes Guttorm Kolbjornssens Anstag blev forstyrret,
og Svein Klerk underkastede sig Biffoppen, saa var dog ei dermed
Stormen neddcempet. Drotseten havde ikke vovet eller formanet at
give den af Guttorm istandbragte Besiutning kongelig Stadfestelse,
men han var, som tydelig skjennes, nsdig vegen tilbage, og hans
Stemning mod Bifiopperne var i Grunde» uforandret. Han havde
engang, da han indfandt sig for at understotte Svein Klerks Sag,
ligefrem yttret i Chorsbrodrenes Paahsr, at Bistopperne vel ikke vilde
astade med sine Anmasselstr, for man igjen gjorde dem stig Leg, som
blev gjort med Erkebiskop Ion ; og der tor vel have ligget nogen Me
ning i denne Trudsel. I alt Fald gjorde det almindelige Kjendskab
til Drotsetens Stemning Biskop Audfinns Modstandere dristigere. Paa
en Hirdstevne i Kongens Gaard stadfcestede de sig imellem, at hverken
Tiende eller anden Kirkens Rettighed herefter siulde seges med Van,
— en Besiutning som i Grunden stemmede med en celdre, for om
talt kongelig Forordning af Haakon Magnusson — og de
reiste en formelig Forfslgelse mod Svein Klerk for den Eftergi
venhed, han havde viist mod Bistoppen. Guttorm Kolbjsrnsson,
Lagmanden i Kongens Gaard, paastod at Svein stulde demmes
Übodemand, fordi han havde forligt sig med Vistoppen; men saa
vidt vilde dog ikke Hr. Baard Petersssn, Gulathings-Lagmand
og de andre tilstedeværende Lagmend gaa. De domte derimod Svein
i 13 Marks og 8 Ortugers Bod, den almindelige Bod for Brevbrud,
d. e. for Overtredelse af Kongens Forordninger, og Svein, der her
ved blev sircemmet, erklcerede nu paany, for at behage Hr. Guttorm,
at han ingen Gaardtiende vilde yde.
Biskop Audsinn holdt alligevel sit Mod oppe og lod oversette paa
Norsk saamcmge af de paa sidstafholdte Provinsialconcilium vedtagne
Bestemmelser, som scerligen angik Tvistens Gjenstand, — naturligviis
for derved, til Legfolkets Advarsel, at gjere dem almindelig bekjendte.
Han understettedes ogsaa troligcn af Kansleren, som imidlertid herfor
havde meget at deie af Drotseten. Mellem disse tvende heie Rigs
embedsmcend raadede i det Hele en saare bitter Stemning, navnligen
fordi Kansleren negtede at sette Kongens Segl for flere Breve, som
Drotseten vilde have udstedt; og Legmendene i Raadet lagde ikke
Delgsmaal paa sit Vnfie, at faa Seglet igjen fra Kansleren tilbage
i sine egne Hender. De segte at volde ham Bryderi paa alle Maa
der. Saaledes, da han krevede af Fehirden Penge for at reise est i
Landet, bleve disse ham negtede, i det man paastod, at han selv siulde
koste sin Reise. Man satte al sin Hu til at bringe ham i Forlegen
hed ved saadanne Anstag, for igjen at faa Fingre paa Seglet og faa
>) S. o. f. 11. 119. -) Om ham ste Sml. 11. 201 Not. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
