Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Kong Magnus Eriksftns Karakter.
begyndte at raade sig selv, hengav han sig ganske til Forlystelser og
Usedelighet,, til Svir og Overdaad, ja til unaturlige Lafter. Han
lagde sine celdre, klogere Naadgivere for Had, foragtede deres Ad
varsler og fjcernede dem fra sig, medens han derimov omgav sig med
og lod sig lede af unge Mennesker, ligesaa fordoervede som han
selv. Af hans usedelige Forhold til dem har man villet udlede
Vgenavnet Smek, hvilket i Sverige tillagdes ham, og maasiee
betyder: den Leflendc, Smidftende. For at tilfredsstille sin Ddselhed
og Pragtlyst betyngede og udsugede han Landet. Han var desuden
som Styrer letsindig, upaalidelig og taabelig. Hans Styrelse saavel
som hans Levnet paadrog ham almindelig Uvillie og Foragt. — Saa
ledes udtale svenste Oldstrifter sig om Magnus.
Man har imidlertid al Grund til at tro, at disse Skildringer i
mange Stykker, helst med Hensyn til hans Seder, ere farvede afPar
tihad, og tildeels have sin Oprindelse i ondstabsfulde Rygter, udspredte
af herstesyge Stormcend, der ssgte at nedverdige Kongen, og med ham
Kongedsmmet i den almindelige Mening, for selv desto lettere at kunne
raade for Rigsstyrelsen. Der sindes Antydninger til, at den svenske
Almue har bedsmt hans Karakter mildere, da den senere hen i Tiden,
efterat have provet Kong Albrekts og hans Tydsteres Overmod og
Haardhed, onstede sig den crrlige og gode Herre, Kong Magnus"
igjen til Styrer. Hvad Nordmcendene angaar, da spores hverken i
de gamle Annaler eller i de os levnede samtidige Breve nogen An
klage fra deres Side mod Magnus’s Seder, ei heller at de have til
lagt ham nogetsomhelst vancerende Dgenavn. Man seer tvertimod,
at der i Norge og paa Island fandtes Mcrnd, der betegnede ham
med Tilnavnet: den Gode^), og at der endog gaves Samtidige,
som efter hans Dsd ansaa ham for hellig^, — en Omstcrndighed,
der synes vidne om, at en staansommere Opfatning af hans Karakter
som Menneske, ja en ikke ringe Hengivenhet» for hans Person i disse
Lande har vcrret raadende.
Maasiee kommer man i sin Dom om Magnus Sandheden ncer
mest, naar man antager, at han, ved Siden af mange og store Brsst
baade paa Aand og Seder, bar eiet et godmodigt og mildt Sindelag
samt et blidt og indtagende Vcrsen. Ved de sidstncrvnte Egenfkaber,
som mest traadte for Dagen i Magnus’s offentlige Liv, heftede man
i Norge sortrinsviis sin Opmcerksomhed, idet man lod dem dcekke over
hans private Livs, mere anede end vitterlige, Udsteielser. I Sverige
derimod blottede man netop disse, og gav dem for Almeenheden det
mest hadefulde Anstrsg ; og det gjorde de cergjerrige Store af egennyttige
Statsoiemed, for derved at modarbeide og udflette ethvert gunftigt Indtryk,
) Flatsbogen; purn»l^ 8. 11. 15. 9) 3*l 2(nn. 326,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
