Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Tredie Tibsrum.
som Kongen i sin offentlige Fremtrceden kunde gjere paa Folket ved
sin Personlighed.
Men hvorledes det nu end i Virkeligheden kan have forholdt sig
med Magnus’s Seder, — vist er det, at han manglede den Aandens
og Villiens Kraft, den Smidighet», Standhaftighed og Virksomhed,
der kunde gjere ham til en dygtig Styrer. Dette synes Nordmoen
dene at have erkjendt ligesaavel som Svensterne; og jo mere Styrke
Erkjendelsen heraf efterhaanden vandt, desto tydeligere maatte ogsaa
Misnsiet med den bestaaende Tingenes Orden yttre sig.
Alligevel ter man nok paastaa, at ikke Magnus’s Karakterfeil
eller Uforstand have vceret den eneste, eller endog den vesentligste Aar
sag til Misneiet med hans Styrelse. Dette havde udentvivl sin dy
bere Grund i indviklede og vanskelige Forhold, hvilke Magnus ei fra
ferst af havde fremkaldt, og hvilke rimeligviis en langt dygtigere Konge
ikke havde magtet fuldkommen at betvinge, — nemlig i Norges og
Sveriges gjensidige Stilling og i hvert enkelt Riges md
d re Forfatning.
Den fcellesKonge var det eneste statsretligeForenings
baand mellem begge Niger, og dette Baand havde Tilfceldighed
snarere end Plan eller S ta tsk legt knyttet. Det var saa langt fra,
at man fra nogen af Siderne tcenkte sig Foreningen som et Gode,
at man tvertimod fandt den at vcere et Onde, der for Vieblikket var
nsdvendigt, men som man dog burde sege snarest muligt at blive
af med. Aarsagen til denne Anskuelse var atter ingenlunde nogen
hadfk eller avindsyg Stemning mellem de tyende Folk, Nordmcend og
Svensker, indbyrdes, — dertil findes ved denne Tid, og man kan
sige under den hele Forening, ikke det minste Spor. Men Grun
den laa i hvert enkelt Riges indre statsretlige Forhold og den ringe
Udvikling disse endnu havde opnaaet.
I Sverige var Kongedemmet en ved Lov og Vedtcrgt er
kjendt, uundvcrrlig Statsmagt, den fsrste i Rang og Hceder; og det
besattes ved Valg: ved Folkets Valg, som det hev. Man havde
dog derhos allerede vant sig til at sideordne denne fsrste Statsmagt
en anden: en selvsluttet Forening af Rigets geistlige og
verdslige Stormcend, et Raad, hvad enten man nu bencevnte
det Rigets eller Kongens, og dette havde tiltaget sig den Ret at
handle for Folket, endog ved Kongens Valg. Ifolge sin Stil
ling, paa den ene Side som en af det selv valgt Konges selv
skrevne Raad, og paa den anden som Almuens Formynder,
var det den sande Sjcel i Sveriges Nigsstyrelse. Det maatte fele sig
kaldet til ikke alene at veilede og underststte Kongen som Raadgiver,
men ogsaa til at trcede midlertidig ind i Kongedsmmets Virksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
