Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Tredie Tidsrum.
Land, naar vel undertiden Herreveldet forekom den noget trykkende;
og Raadet, om det end fuldkommen var sig sin egen Magt bevidst,
og gjerne i Et og Alt udsvede Kongedømmets Myndighed paa en
saa selvstendig Maade som muligt, maatte for Almuens Skyld opret
holde Skinnet af en kongelig Styrelse. En Konge fordredes altsaa i
begge Riger, og det helst en, der saa stadigen som det lod sig gjere
var inden hvert enkelts egne Grendser. Vi have seet, at dette Krav
allerede gjorde sig gjeldende i Overeenskomsten mellem Rigerne i An
ledning af Magnus Eriksssns Valg til Sveriges Konge. Thi dens
vesentligste Bestemmelse gik ud paa at fordele Kongens personlige
Nerverelse ligeligen paa begge Riger. Dette gik nu endda nogen
lunde an under Kongens Mindreaarighed, da hans personlige Styrelse
alligevel af Alle og Enhver maatte skjennes at vcere et blot og bart
Skin, og da hvert af Rigerne havde sin Formyndcrstprelse, der, alde
les uafhcengig den ene af den anden, ifslge lovlig Bemyndigelse, hånd
lede i Kongedemmets Navn. Men allercde den for omtalte Paastyn
delse af Kongens Mpndighed, sijsnt dog Formynderstyrelsen i begge
Riger synes at have opfyldt sin Skyldighet», hentyder paa et Savn,
som begge Steder fsltes af Folket, iser udentvivl af Allmuen ; — og dette
var Savnet af en selvstyrende Konge. Man sik det afhjulvet. Men
nu kom ogsaa Foreningens Brest ret tydelig for Dagen. Nu opstod
aabenbart en Veddestrid mellem begge Riger, om hvilket af dem ner
mest kunde tilegne sig Kongens Person, som nu meer end fer hvert af
dem tiltrengte i sin Midte.
Man sinder, at der i Norge, meget kort efter Magnus’s Optrce
den som selvstyrende Konge, nemlig allerede i 1333 har reist sig Uro
ligheder. Anstifterne vare den afgangne Drotsete Erling Vidkunsssn, Kon
gens Systrunger (Fettere paa Modrene), de unge Hafthorsssnner lon og
Sigurd, samt den fer omtalte Ulf Saresssn. Disse forholdt Kongen det
faste Tunsberghus. Uroligheden blev dog dengang snart dempet, idet
Erling og Hafthorsssnnerne gave sig i Kongens Vold mod fuldkommen
Tilgivelse, men den trodsige Ulf midlertidig forlod Landet, enten frivil
ligen eller til Folge en Fredleshedsdom Maastee har denne op
rersie Bevegelse sundet Sted i Anledning af Kongens langvarige Op
hold i Skaane og Sverige under Sommeren og Hesten i det nevnte
Aar 2), og er bleven stillet under Kongens Ncerverelse i Oslo i Mai
Maaned 1334, da Biskop Salomon og Kongens Naad ogsaa der var
!) Isl. Ann. 238. «) Suhm D. H. XII. 235— 238. Han var i Helsing-
borg den lode Juli, i Lund 12te Juli, i Srebro 22de August, i Stokholm
20de September, i Sigtuna 29de September, i Skcellvik 12te November og
6te December. Sy. Dlpl. IV. 325, 326, 331, 333, 335, 342.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
