Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Norges og Sveriges indbyrdes Statsforhold.
Konge, ved hvilke Underhandlinger Erkebistoppen var fsrste Mand fra
norsk Side, — og senere end meer ved Bestikkelsen af en Formand for
den norske Rigsstyrelse i Kongens Mindreaarighed, hvilken Bestikkelse
eenstemmig overdroges Erkebistoftven, og det upaatvivlelig som en Selv
folge af dennes Stilling ’). Skulde der altsaa for Norges Vedkom
mende paa denne Tid vcere Tale om en anerkjendt Statsmagt, der
selvskreven kunde midlertidig trede i Kongedsmmets Sted, maatte det verre
Nidaros’s Erkebiskop. Saaledes vil man ogsaa finde, at Sagen
virkelig stillede sig senere hen i Tiden, da Norges Kongedsmme gjen
tagne Gange maatte ansees for fuldkommen ledigt. Men herom kunde
nu naturligviis ikke blive Spsrgsmaal, da en lovlig og myndig norsk
Konge gaves, i hvis Hcender Kongedommeis hele Magtfylde übestaa
ren hvilede. Man kan fslgelig sige, at efter Norges da bestaaende
Statsforhold Kongedemmet her ifslge Ret og Vedtcrgt ikke alene var
en uundverlig Statsmagt, men meget meer den eneste i Lov
og Folkemening erkjendte Kilde for al verdslig styrende
Myndighed.
Sveriges og Norges indre Statsforhold vare altsaa for Tiden, i
Korthed sammenftillede, selgende: — I begge Riger fordredes et
Kongedsmme og en Konge, styrende med Raads Raad, i
Samfundsordenens Svidse. Men i Sverige besattes Kongedemmet
ved Valg, og Kongevalget var vesentlig i Raadets Hoender. I
Norge derimod var Kengedemmet arveligt. I Sverige var
Raadet voret baade Kongedsmme og Folk over Hovedet,
saaledes at der blot udfordredes et Skyggekongedsmme, for at
Statslivet kunde gaa sin Gang, medens Raadet egentlig, og det
ifslge godkjendt Selvtcrgt, havde Landsstyrelsen i sine Hcender. I
Norge derimod var Kongedsmmet Landsstyrelsens eneste
Ihendehaver, for hvilket baade Raad og Folk var traadt i
Skyggen. I Sverige reprcesenteredes Rigets Selvstendighed ner
mest ved Raadet; i Norge ved Kongedsmmet. Man seer strar,
i hvilket af Rigerne Kongedsmmet lettest kunde udfyldes ved en anden
Statsmagt, og i hvilket af dem derimod et kraftigt, selvstcendigt, altid
inden Landets egne Grendser vermde Kongedemme mest udkrevedes.
Men stjsnt i Sverige Kongedsmmet, efter de indre Statsforholdes
Natur, lettere end i Norge kunde, i det mindfte for kortere Mellemrum,
undvceres, uden at derfor Statsverkets Gang stod Fare for at komme
i Ulag, saa var man dog dengang, der ligesaavel som her, vant til
at have en Konge inden Rigets egne Enemerker. Den svenske Almue
satte endnu Pris paa, at vide en Konge altid i Statssamfundets
Spidse, hvem den kunde henvende sig til umiddelbart inden sit eget
’) S. o. f. 11. 193, 216 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
