Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Onsie ftemtrcrdcr om Norges g Sveriges Adssillelse.
eller, hvad der var det samme, udstede Anordninger under hans norske
Segl. Dette synes tvertimod Kongen den hele Tid selv at have havt
i Forvaring, og at have benyttet det udenfor Norge i norske Anlig
gender med sterre Frihed og Egenraadighed end nogensinde for. I
1341 sinder man ham den 29de Juni i Stokholm udstede tyende Breve
for den nederlandske Stad Kampen angaaende dens Borgeres Han
delsfriheder i Norge, hvilke maa have vceret beseglede med hans norske
Segl, uden at dog hverken norsk Kansler eller norsk Raad ncevnes ’).
I 1342 den 18de Januar forordnede han ved et Brev fra Kalmar
Hsitideligholdelsen af den hellige Eriks Fest ved Mariekirken i Oslo ;
hans Klerk Sira Arne Aslaksson beseglede i Kongens Overvar Bre
vet, hvilket en anden Klerk Helge Ivarsssn havdc skrevet ). Den 9de
Januar 1343 udfcerdigede han fra Vardberghus Brev angaaende en
Gave til Mariekirkcn i Oslo; Brevet var beseglet i hans Overvar
Den 21de Mai samme Aar gav han ligeledes fra Vardberg en For
ordning Bergens Vyvasen vedkommende, beseglet af den forncevnte
Klerk Arne Aslaksson I ingen af disse Kongebreve, af hvilke
dog det fsrste og det sidste ere ’temmelig vigtigc, gjores, som tidli
gere 5), nogct Forbehold med Hensyn til det norske Raads senere Sam
tykke. At hetter ikke den som Seglbevarer handlende Arne Aslaksson
den Tid var Kansler og som saadan Medlem af Raadet, viser noksom
den Omstcendighed, at han kun navnes paa den for Presterne almin
delige Maade: Sira, - ikke som Kansleren tilkom: Herre. Han
har altsaa hoiest taget varet Vicekansler, og i denne Egenstab kunde
han neppe ansees som kongelig Raadgiver i Navnets hoiere Betyd
ning. En saadan Styrelsesmaade kunde ikke andet end ncerc og for
oge Misnoiet i Norge.
I hvilket af begge de forenede Niger Vusket om Adstillelsen forst
har givet sig Luft i offentlig udtalt Ord, lader sig ikke med Bestemt
hcd afgjore. Vel synes det utvivlsomt, at Magnus for sin Person
var meer forhadt i Sverige end i Norge; men denne Omstcendighed
var her ikke den, der gjorde Udflagct. Norge var det af Nigerne,
der ifolge sin Statsforfatning og Folkets gamle Anskuelser mest sav
nede Kongens stadige Ophold inden Landets egne Grcendser, — det
Rige, som altsaa led, eller troede sig at lide mest ved Foreningen; i
Norge maa man derfor snarest gjatte, at dens Ophavelsc er fsrst kommen
paa Tale. En Udvei til at have den paa en nogenlunde lempelig
Maade tilbod sig. Kong Magnus havde allerede i sit Egteskab med
Dronning Blanka tyende Sonner. Den aldre, Erik, var udentvivl
") Lappenb. 11. 367. -) N. Dipl, I, 221. «) Orig. perg. iA,M. S.
<»sc. 53 No, 4, 4) N, g. L 111. 162. ’) S. o. f. 11. 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
