Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Tredie Tidsrum.
fodt 1338, den yngre, Haakon, 1340’). Her havde da hvert af
Rigerne sin egen vordende Konge, hvis de derom kunde enes; og saa
ftemt begge Kongessnner naaede Myndighetsalderen, og hver af dem
overtog sit Riges Styrelse, da var dermed Foreningen mellem Norge
og Sverige paa en fredelig Maade oplost. Man skulde ncesten tro,
at en saadan Tanke er opstaaet i Norge strar efter Haakons Fodsel,
at Kong Magnus, meer eller mindre frivillig, har indgaaet paa den,
og derfor har sendt Haakon i hans spedeste Alder til Norge for der
at opfostres. Thi man seer, at de norske Hovdinger, da de — som
vi strar stulle ste — kort efter udtalte som et forud nceret Vnfie, og
gav sit Samtykke til, at Haakon bestemtes til Norges Konge, anforte
som en Grund: at samme Haakon har varet opdragen hos
os i Norges Rige" 2).
For imidlertid et saadant Forsatt fra Nordmcendenes Side kunde
iverkscettes, udfordredes naturligviis Overlegninger med Svenskerne.
Thi ikke at tale om mange andre Svsrgsmaal, som kunde fordre en
forelebig Afgjorelse, saa var det jo aldeles nsdvendigt at erfare, hvil
ken af Kongessnnerne man i Sverige vilde udfee til sin vordende
Konge. Sverige var nemlig et Valgrige, Norge etArverige. Skulde
Norge strengt holde sig til sin Kongearvefolge, da maatte den eldste
Son blive Faderens Eftermand i Kongedommet; og kun en forelsbig
Sikkerhed om at Sverige netop vilde velge den eldste, kunde berettige
Nordmendene, naar de vare bestemte paa at ville have sin egen Konge
og ste den hidtil bestaaende Forening oplsst, til at fravige den i Lo
ven opstilledc Arvefolgeorden. Naar hine Overlegninger fsrst have
taget sin Begyndelse, hvor og paa hvad Maade de have veret drevne,
samt naar de endelig have frembragt en endelig Beslutning, — derom
vides intet paalideligt Man maa imidlertid antage, at Nord
’) Dette ter man med temmelig Sikkerhed stutte deraf, at Biskop Haakon af
Bergen i et Brev af 11te April 1339 til Bjarne Grlingsftn omtaler Un-
derretninger, han fra denne har modtaget, om Dronning Vlanka og hendes
Sen, Junker Erik, hvem han snsker, at Gud vil giue Lykke (Sml. V. 137).
Erik maa altsaa vcere ftdt en Stund forud. Derimod kan Haakon neppe
dengang have vcrret ftdt; thi ellers vilde der ganske vist ogsaa have vceretTale
om ham ved samme Leilighed. Men paa den anden Side sial Haakon, iftlge
temmelig gamle svenske Efterretninger, have vceret omtrent eet Aar yngre end
sin Broder (Olaus Petri svenska Chron. i Bc>-. ,-. Bv. I. 2. 269), og hans
Myndighedsalder (15de Aar) synes at vcere indfalden i Aaret 1355 (da han
nemlig i eget Navn overtog Kongedømmet i Norge). Disse Omstccndigheder
sammenMede maa lede til den Slutning, at Erik ei kan vcere ftdt ftr end
i Slutningen af 1337 eller 1338, og Haakon ikke ftr i Slutningen af 1339
eller, hvad der er rimeligst, i 1340. Sml. V. 576. ’) Fortcellingen
om en svensi Rigsdag til Ekennwge i November 1342 (Lagerbr. 111. 293;
Euhm D. H. Xlll. 63. jfr. Werlauff i Nord. Tidsst. 111. 537), paa hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
