Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Arne Aslaksftn Kongens Kansler i Norge.
have forrettet en Slags Vicekanslers Tjeneste, under det ovenncevnte
Raadsmsde i Oslo bleven udnoevnt til virkelig Kansler og Medlem
af Raadet, i hvilket man herefter stadigen sinder ham. Heraf maa
vi igjen stutte, at det norske Raad ved samme Leilighed har modtaget
en meer udvidet Bemyndigelse, og at Kongen har givet Kansleren sin
Fuldmagt til at besegle Forordninger, udstedte af Raadet i Kongens
Navn under hans Fravcrrelse, med Rigets store Segl.
Naar Styrelsen fsrst saaledes var nogenlunde fast ordnet, naar
Raadet med en Kansler i sin Midte kunde handle med fuld kongelig
Myndighed, havde man lettere for i Norge at undvcere Magnus’s stadige
Ophold der; og han synes ogsaa, kort efter at dette var afgjort, igjen
at have forladt Landet, idet han over lamteland drog tilbage til Sve
rige. I lamteland sinder man, at Magnus har udstedt Breve ved
kommende dette Landstad den ncrstfslgende 15de og 16de Marts, hvilke
ere beseglede i Kongens Overvcer, og det ene strevet af hans Klerk
Helge Ivarsssn, der altsaa har fulgt Kongen paa hans Reise’).
Lcegger man Mcerke til disse Dateringer, maa man formode, at de to
sidstncevnte Breve ere forseglede med Kongens mindre norske Segl,
hvilket Helge har forvaret, medens det fsrstncrvnte Brev af 9de Marts
har voeret beseglet efter Kongens Afreise fra Oslo med det store
Segl, hvilket Kongen da har esterladt i Kanslerens Verge. Af senere
endnu tilvcerende Kongebreve, beseglede ved Arne, maa man ogsaa tro,
at enkelte ere udstcedte i Kongens Fravcrrelse — Saaledes sporer man
virkelig paa denne Tid en bedre og fastere Ordning af Rigs styrelsen i Nor
ge, end i de sidste ti Aar havde sundet Sted. Foranstaltningerne af 1343 og
1344 vare fslgeligen ikke ganske uden gode Virkninger for sidstncrvnte Rige.
Der findes intet sikkert Spor til, at den norske Kirke i vcesentlig
Mon er bleven forstyrret eller har lidt ved de Rsrelser i Norges
Indre, som senest ere omhandlede. Thi hvad angaar Voldshandlin
gerne mod Bistopperne Halvard og Salomon i 1339, bliver det, som
ovenfor bersrt altid heist uvist, hvorvidt disse have staaet i nogen
Forbindelse med de sterre Anslag til Rigernes Adstillelse. Det er imid
lertid, af hvad der nu om hine Rerelser er fortalt, tydeligt nok, at
Geistligheden ikke ved den Leilighed har vceret ganske uvirksom, men
at Bistopperne tvertimod have spillet en vigtig Rolle, og det udentvivl
fortrinsviis som en meglende Magt mellem Kongen og de verdslige
Store. Vi ste jo Bistopperne forene sig med Kongen i dennes fsrste
>) Brev fra Berg af 15de Marts, og fra Brekke af 16de Marts (begge Steder
i lamtelaud), det ftrfte i de Peringsieldske Samlinger VII. L. 10. i d. Sy.
Rigsark. i Stokh. og det andet Oriss. perg. Ssts. 2) Saaledes bestemt
et af 10de April 1350 fra Oslo, om hvilket senere vil blive Tale. ’) S.
c. f, 11. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
