Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Tredie Tidsrum.
Erklcering om Haakons Udncevnelse til Norges Konge, hvilken Erkla
ring tagdes til Grund for det verdslige Raads Kundgjorelse af 15de
August 1343, som atter denne sidste for Almuens Hylding af 17de
Juli 1344. Man kan vanskelig forklare sig dette anderledes, end paa
den Maade, at Biskopperne, da de havde overtydet sig om Gjoeringen
i Landet og de verdslige Stores Vnfie, samt havde sundet dette ret
mcessigt, — fsrst have taget Bladet fra Munden og ved sine Fore
stillinger bevcrget Kongen til at foregribe Hsvdingerne i deres Hensig
ter, og til at gjsre det Skridt tilspneladende frivillig og uopfordret,
som han ellers meget snart vilde blive tvungen til at gjore. Og for
holder dette sig saa, da havde Folket og Kongen utvivlsomt Biskopperne
at takke for, at Alt gik fredeligen af, og at Kongen fiaanedes for sterre
Krcrnkelser, som ellers neppe havde kunnet undgaas.
Der herskede paa denne Tid nogen Uenighed mellem Bisiopssto
lene i Nidaros og Upsal i Anledning af de Svenskes Gaver til Hellig
Olaf. Sammenhangen hermed var, som det lader, fslgende. Ide
nordlige Dele af Upsals Bifiopsdsmme, til hvilket, som forhen omtalt,
ogsaa det norste Landstad lamteland horte, havde det fra eldgammel
Tid varet Skik, at Indbpggerne hvpvigen gjorde Lofter til den hellige
Olaf i Nidaros; og som Folge heraf kom javnligm betydelige Gaver
fra disse Kanter til Helgenens Grav. Dette var blevet saa alminde
ligt, at de nidarosiske Erkebistopper i Tidens Lob synes, ligesom Til
fceldet var mange Steder i selve Norge, at have faaet forvandlet disse
oprindeligen aldeles frivillige Gaver til en aarlig Skat, kaldet Olafs
sk at. Denne udrededes, ifslge den nidarosifle Kirkes Paastand, i flere
Egne af Sverige, og navnligen i Angermanland og Helsingeland, som
begge laa under Upsals Bistopsstol, i Form af en personlig Skat deels
i Penge deels i Varer, hvilken af Indbyggerne bragtes til Nidaros
som en Skyldighet».
Da Sagen fsrst havde taget denne Vending, var det ganske na
turligt, at den vakte den upsalfie Kirkes Uvillie, ja betragtedes som et
Indgreb i denne Kirkes Indtcegter. Upsals Erkebiskop og Kapitel fik
da oprettet et eget Alter ved sin Kathedralkirke for St. Olaf og St.
Erik, ansatte derved en tjenende Prest, og paastod, at Olafsstatten af
de svenske Landskaber skulde henlcegges til hans Underholdning. Som
Folge heraf blev der lagt Hindringer i Veien for den omtalte Skats
fremtidige Udredelfe til Nidaros, og flere baade geistlige og verdslige
Personer viste sig herved fra svensk Side virksomme.
Dette synes at have taget sin Begyndelse ved den Tid da Paal
tiltraadte Nidaros’s Erkestol. Han biede ei lange med at indgive
Klage herover til den pavelige Kurie, og Benedictus XII udstcedte den
Bde Januar 1336 fra Avignon en Bulle til den nidarosiske Kirkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
