- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
297

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297
Tvist mellem Grkebifiopperne af Nidaros og Upsal.
Fordeel, idet han forbod, at lcegge nogensomhelst Hindring i Veien
for at denne Kirke knnde komme i Besiddelse af hiin Indtcegt
Denne pavelige Bulle maa imidlertid ikke have svet forsnstet Virkning
paa Upsals Erkebiskop og Kapitel ; thi man sinder, at Erkebiskop Paal
ved Skrivelse fra Nidaros af 25de Marts 1344 har henvendt sig til
den davcerende Erkebiskop af Upsal, Heming (1342—1351), med Fo
restillinger om den samme Sag, ja endogsaa, skjent i hsflige Udtrvk,
truet med en Rettergang, hvis ikke hans Anke blev afhjulpen 2). Og
saa Nidaros’s Kapitel satte sig i Bevcegelse og tilstrev det upsalste Kapitel
i dette Anliggende. Men baade Erkebiskop og Kapitel i Upsal gjensvarede
med Motforestillinger, Kapitelet i Brev af 21de og Erkebiskop Heming i
Brev af 22de April samme Aar. Kapitelet gjorde i sit Brev iblandt andet
opmcerksom paa, at det netop var til den hellige Olafs 3Ere, jo videre
hans Dyrkelse strakte sig, og at det var i sin rette Orden, naar et
Alter var oprettet for ham ved Upsals Kathedralkirke, at da den Skat,
som betaltes til ham i Sverige, dertil henlagdes. Erkebiskoppen ud
hcevede, at naar man gjorde Lsfte om at hcedre en eller anden Helgen
ved Gave, da forpligtede man sig ei derved til at bringe denne just
til det Sted, hvor Helgenen hvilede, hvis ikke saadant udtnMlig i
Loftet indeholdtes").
Det er vanskeligt, af de Vreve, som i denne Sag ere os levnede,
nu at gjsre sig en fuldkommen klar Forestilling om, paa hvis Side
den strenge Ret var. Fra Upsals Side paastodes dog ingenlunde, at
Svenske jo nu som for maatte bringe sine frivillige Gaver til
St. Olaf til Nidaros; det var kun den a årlige faste Skat til
ham af Landstaber i Upsals Biskovsdsmme, som paastodes henlagt til
St. Olafs Alter i Upsals Kathedralkirke; og herfor kan vel ei negtes,
at i det mindste Billigheden sterkt talte. Maafkee har ogsaa Nidaros’s
Erkebiskop og Kapitel til Slutning selv folt dette og derfor opgivet
Sagens videre Forfolgelse. Nidaros’s Kirke synes i alle Fald ikke at
have faaet drevet sin Paaftand paa Skatten igjennem.
Medens Pave Benedictus XII indtog det apostoliske Scrde,
synes der at have vcrret en Stands i Kuriens Udpresningcr af den
norske Kirke. Men Benedictus dode den 25de April 1342, og til hans
Eftermand valgtes den ncrstpaafolgende 7de Mai Cl em ens VI, og
saa en Franskmand, af mindre strenge Grundsattninger end Bene
dictus, men fim og verdensklog. Han begyndte strar at scette de
gamle Drivhjul i Bevcegelse for at skaffe Penge i det pavelige Skat
kammer, og valgte til Paaskud et forehavende treaarigt Korstog mod
Tyrkerne, hvilket skulde udfsres af Paven i Forening med Kongen af
!) N. Dipl. I. 189. 2) N. Dipl. 111. 192. ’) N. Dipl. 111. 193—136; jfr. om
denne Sag Suhm D. H. XIII. 115.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free