Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Tredie Tidsrum,
Tidsrum Men fsrst i det her omhandlede finde vi det udtrykkeli
gen foreskrevet i de norske Christenretter, og det i Overensstemmelse
med den canomste Ret, for alle Geistlige inden Kirkens hoiere eller saakaldte
hellige Vielsesgrader (orcjineZ in^ore» v. zgeri), nemlig til og med Sub
di a c o n u s -). Hermed var Geistlighedens Standsafslutning fuldendt.
At Presternes Bestikkelse til Norges Kirker skulde skee ved Vi
sk opp en alene, var nu at anste som en afgjort Sag. Ikkun med de
kongelige Kapeller fandt en Undtagelse Sted, som forhen udfor
ligen er bersrt Jons Christenret byder: "Biskop stal raade for
Kirker og Christendom og tilscette de Prester, han vil; og som han
seer kan udfere Tjenesten" og hermed stemmer i det Vcesentlige alle
ovrige den Tids Christenretter ). Thi naar disse udtrykke sig lidt
vidlsstigere : Vor Biskop skal raade for Kirkerne, eftersom den hellige
Kong Olaf indromte Biskop Grimkel paa Moster Thing, og som
vi siden bleve forligte om. Vor Biskop skal scette til alle Kirker saa
danne Prester, som han ved kunne forrette Gudstjeneste og anden
Tjeneste rigtig for Gud og Menneskene", — saa ere Tillcrggene egent
lig kun Talemaader fra en aldre Tid, hvilke ingen Hindring lagde i
Veien for en Udtydning ganske i Erkebiskop Jons Aand. Endog faa
paa Island blev nu ved Biskop Arne Thorlaksson den samme Grund
scrtning gjort gjceldende, idet hans Christenret siger: Prester og Geist
lige skal Vistoppen bestikke til Kirkerne overensstemmende med disses
Kontraktsforhold («vg sem makkar Bwn6g til)" Thi det sidste
Tillceg sigter ganste vist ikkun til de Indtcegter, som ifolge gammelt
Kontraktsforhold laa til de enkelte Kirker, og af hvilke Presten ifolge
den nye Besiikkelsesmaade for en Dccl skulde tåge sit Underhold. Og
saa paa Island opherte saaledes fra nu af Prestens Bestikkelse og Un
derhold ved Kirkeejeren, idet den forste gik over i Biskoppens Haand,
og det andet udrededes af Kirkens Ejendom og Indtcegter.
Hvad der i dette Tidsrum fordredes af Sognepresten som Sjce
lessrger: baade som Almuens Lcerer og Udforer af de gudstjenst
lige Handlinger, var udentvivl noget mere end tidligere. Derom sy
nes forskjellige Conciliebestemmelser, og navnligen de af 1320 ty
deligen at vidne. Der var ganste vist ogsaa nu aabnct fuld Adgang
for de unge Klerker til at lcere ved Kathedralkirkernes Skoler alt hvad
man fordrede, at en Prest skulde vide til sit Embede.
Det viser sig ogsaa af samme Conciliebestemmelser, at Sogncpre
sterne i Norge nu havde Prestegaarde (prestgdul), og at der var sor
get for, at disse ikke skulde misbruges eller den dertil horende Ejendom
l) S. o. f. I. 459. 2) N. g. L. 11. 300, 320, 333; Vp. Årnes isl. Chrr. c. 17.
2) S. o. f. 11. 120—122, 150—152. ") N. g. L. 11. 346. -) zy. g. L. 11.
296, 313, 329. °) Vp. Årnes Chrr. c. 4. ?) S. o. f. 11. 66, 199—207, 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
