Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Prestemsder.
forsdes" ’). Der blev ogsaa ved flere og gjentagne Bestemmelser paa
Provinsialconcilierne indfijcerpet, at hver Sogneprest strengt skulde holde
sig til sit Sogn og ikke ukaldet forrette i nogen Andens og derved
gjere Indgreb i dennes Myndighed eller Indtcegter Ligeledes
strcebte man saameget som muligt at hindre de med Prcrdikeret udsty
rede Munkeordener fra at falde Sognepresterne til Besvcer og utilbsr
ligt indtrcenge sig i deres Rettigheder
En saare gavnlig Indflydelse paa den hele norske Prestestands
Embedsfcerd og Dannelse maatte nsdvendig Pre st em od erne eller
Diocesansynoderne (preswmut) have, helst naar disse afholdtes
med den Orden og paa den Maade, som i Conciliebestemmelserne af
1320 foreskrives Man seer af disse, at Prestemsderne have vceret
holdte a årlig en, enten paa en vis Tid eller maajkce saaledes at
vedkommende Biskop ncermere bestemte Tiden; — at de have vceret
holdte, istedetfor tidligere, som det synes, i Forening med Lagthin
gene^), nu ved Kathedralkirkerne i disses Chor og i Regelen
under selve Biskoppens Forscede; — at Hovedpresterne
(d. e. Fylkespresterne, hvor saadanne fandtes, eller de Prester, som indtoge
en lignende Stilling) °) have havt mest at sige paa Modet, og at de have
vceret paa en Maade selvskrevne til at indfinde sig der, medens af de ringere
Prester (Hsgendespresterne og udentvivl ogsaa Heredspresterne) kun de
modte, som dertil af Hovedpresterne udncevntes, og da paa Medet havde
Plads hver hos sinHovedprest; — at hvilken Hovedprest, som var hindret
fra at mede personligen, skulde ncevne en Hegendesprest til Medet i
sit Sted; — at de Prester, som ifslge Hovedprefternes Bestemmelse
bleve hjemme, skulde bessrge de Msdendes Forretninger under disses
Fravcerelse uden scrregen Bekostning for Sognefolket; — at Hoved
presten havde at modtage af sine underordnede Prester og medbringe
til Medet Romerskatten af hele sit Omraade; — at der paa Preste
medet undersegtes, hvorledes Sognepresterne i Aarets Lsb havde besty
ret sine Embeder, og forordnedes hvad der for dem var nedvendigt at
vide for det kommende Aar; — at Kirken eller Geistligheden vedkom
mende Sager der kceredes og rimeligviis ogsaa paakjendtes; — ende
lig at de paa Modet tilstedeværende Hovedvrester, naar de kom hjen/
igjen, skulde inden syv Dage efter Hjemkomsten underrette alle de hjem
mesiddende Prester om hvad der paa Medet var forhandlet og beslut
tet; og var dette noget, som ogsaa vedkom Lcegfolket, da skulde hver
Prest lyse det i Kirkedoren for sit Sognefolk inden en halv Maaned.
— Af Forhandlmgerne i Striden mellem Erkebiskop Isrund og hans
’) S. o. f. 11. 204 f. 2) S. o. f. II 66, 201, 203. ’) S. o. f. 11. 300 f.
") N. g. L. 111. 307—319; jfr. o. f. 11. 207—209. b) S. o. f. I. 207.
«) S. o. f. I. 172—175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
