Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
Bisiopperne.
Guds, i de norske Biskoppers Haand. Det fuldendte Tidsrum har
allerede antydet dette; i det fslgende vil det klarere vise sig.
I Forhold til den verdslige Magt og Indflydelse, som Norges
Erkebiskop og Bifkopper nu vare sig bevidste at ove, udviklede de og
saa en stedse stigende verdslig Pragt i al sinOptrceden. Deres Leve
maade og Folkehold var som Fyrster egnede. Man seer as den tuns
bergste Overeenskomst, at Erkebistoppens Tjenere vare mindst hundrede,
og at de fornemste af disse, i Lighed med hvad Tilfceldet var ved
Kongens Hird, bencevntes Skutilsvende ’). Hver Bistop havde i Re
gelen mindst fireti Svende"). Og ved disse Erkebistoppens og
Visioppernes Mcend forstodes egentlig Vaabenfsre og Vcebnede, saa
lcdes at deres talrige geistlige Betjening ikke deri var medregnet, lige
saalidet som ringere Arbeidsfolk i deres Tjeneste. Deres mange For
retninger og deres store Husholdning krcevede Hjcrlp i Bestyrelsen af
begge Dele. I dette Tidsrum er ogsaa hyppig Tale om tyende over
ordnede Embedsmcend ved Biskopsstolene, som skulde vcere Biskoppen
til Lettelse, nemlig Officialen (oflicializ) og Raadsmandeni
Biskoppens Gaard (rNZismasr i biilkup^grsi). Ofsicialen gik
Bistoppen til Haande i Udsvelsen af hans kirkelige Dommermyndighed ;
Naadsmanden var hans Hushovmester og Bestyrer af Biskopsgaardens
skonomifke Anliggender. Hertil kom cndnu den saakaldte Psnitentia
rius, der udforte Bisioppens Forretninger i Skriftemaalssager, og
havde Opsyn med de deraf fiydende Indtcegter. Disse Embedsmcend
vare Prester eller Geistlige. Biskopperne vare dog ikke eneraadende
ved deres Bestikkelse, men maatte heri hsre sine Kapitler Officia
len synes ogsaa oftest at have vceret en af Kavitelets Chorsbrodre.
En Officials og en Psnitentiarius’s Anscrttelse ved hver Biskopsstol
findes forestreven ved Provinsialconciliers Bestemmelser
Det var Tidsaanden i Forening med tiltrcedende gunstige ydre
Omstcendigheder, der vcesentlig hcevede den biskoppelige Magt i Norge
til hiin Heide. Kongedsmmet rakte imidlertid ogsaa Haanden til dens
Forherligelse, om end, som vi have seet, oftest kun henrevet af Strsm
men, eller endog sterkt modstrcebende og med hendelig Folelse af den
Fare for dets egen Myndighed, der laa truende i Baggrunden. Kon
g edsmmets Modstand paa en Kant var gjerne ledsaget af Eftergiven
hed paa en anden. Havde det stridt imod, ja endog maastee vundet
Seier over en farlig Grundscetning, saa vilde det igjen gjerne ved en
eller anden Opoffrelse forsone eller vinde en agtet og dygtig Person
lighet», der havde lidt under Kampen. Havde det viist sig paaholdende
paa sin egen lovhjemlede Ret ligeover for Viffopsdommets anmassende
l) S. o. f. 11. 21, tlB. «) S. o. f. li. 118. 2) S. o. f. li. 73. 4) S.
o, f. 11. tO7, 223, 299.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
