Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 TrebieWdsrum.
Fordringer, vilde det siden gjerne lagge for Dagen, at det ikke var
karrig i sine Pengegaver og sin ydre Wrbsdighed mod Kirkens Forstan
dere. Kongerne frygtede overhovedet hvert Skin af Ulydighed mod
Christendommen og den christelige Kirke, hvis sande Vcesen dog kun
dunkelt foresvcevede dem, idet de sammenblandede Christi Bud med
Pavens, og den sande Kirke med den Indstiftelse, som udgik fra Roms
Biskop. Og denne Frygtsomhed vidste de i den romerske Statsklsgt
oplcerte Biskopper mesterlig at benytte for at lamme selv de dristigste
og bedst beregnede Skridt af Kongerne til den geistlige Magts Ind
skroenkning. Paa den anden Side felte Kongerne hvert Dieblik, at de
trcengte til Raad og Hjoelp af Bistoppernes hoiere videnfiabelige Dan
nelse baade i den indre og i den ydre Rigsstyrelse, og boiede sig her
for deres aandelige Overlegenhed. Lagger man nu til alle disse Om
stamdigheder endnu den, at Tidsrummets norske Bistopper for sterste
Delen vare, baade som Kirkestyrere og som Kongedsmmets Raadgivere,
nidkjcrre, virksomme og dygtige Mcend, der node Almeenhedens Agtelse,
og at de, opdragne i den romerske Kuries Grundscrtninger, ikke vare
bange for at benytte sin egen anseede Stilling og den store Mcengdes
religisse Overtro til at befordre hvad de ansaa for Kirkens Tarv, -— saa
begriber man let, at Kongedommet i sine Kampe mod den biskoppelige
Magt, trods al Kraft og Forsigtighed, dog endnu til Slutning oftest
maatte drage det kortere Stråa. Hvad der imidlertid i denne betcen
kelige Stilling stettede det norske Kongedemme, og frelste det fra ganske
at bukke under, ja endog, sammenligningsviis med hvad der fandt
Sted i mange andre af Europas Riger, lod det endnu vedligeholde
en vis ikke ganske ringe Selvstcendighed, endog i visse kirkelige Anlig
gender, ligeover for Viskopperne, — var dcels Kongernes og deres
verdslige Raadgiveres Agtelse for og Vedhcengen ved Sverrers Grund
scetninger, deels den dermed i Forbindelse staaende Sammentrcengen af
al verdslig Statsmagt i Kongedommet, hvilket saaledes blev sterkere
til at mode Kirkehovdingernes aabenbare og hemmelige Angreb.
Blandt Kongedsmmets Planer til den biskoppelige Magts Ind
sircenkning er der ingen, som tildrager sig sterre Opmcerksomhed, end
den af Haakon Magnusssn istandbragte Dannelse af en kongelig
Kapelgeistlighed, hvilken under en egen afßiskopperne uafhcengig
og dem paa en Maade sideordnet Formand, Kapelmagister (mg
fisler cgpeNarum i-e^i»), skulde gaa Kongedsmmet til Haande med
sine geistlige Kundskaber, —af hvis Midte det vigtige K an sl erem
bede skulde besattes, — og som skulde gjere Biskoppernes Indblan
ding i Rigsstyrelsens Anliggender mindre nsdvendig, ja vel endog med
Tiden overfisdig. Vi have seet, hvorledes den Sag dreves, hvorledes
Planen til en vis Grad lykkedes, idet Kapelgeistligheden og Kapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
