Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Kapelgeistligheden. Provfterne.
magisteren virkelig fik Pavens Stadfestelse; — men vi have ogsaa
seet, hvorledes Bergens Biskop modarbeidede den hele Indstiftelse, og
hvorledes det lykkedes den biskoppelige Magt at afstumpe dens Brod
og gjore Indretningen i det Vesentligste uskadelig for sig Men
fijsnt den kongelige Kapelgeistlighed ingenlunde tilfulde blev hvad Kong
Haakon havde tilsigtet, saa er det dog klart, at den i meer end een
Henseende ststtede Kongedsmmet og ikke var et ganske uvigtigt Led i
det norske Statsverk og i den norske Kirke.
Hvad de norske Lydbiskostpers Forhold til sin Metro
politan, Erkebiskoppen af Nidaros, og til Paven angaar,
da blev dette i ncervcerende Tidsrum i alt Vesentligt uforandret. Pa
vernes Indflydelse paa den norske Kirke maa ansees for at have vceret
i Stigende gjennem hele Tidsrummet, og Geistligheden fik den at fole
i de Pengeudpresninger til det pavelige Skatkammers Fordeel, der nu
begpndte at hore til Dagens Orden, og som dreves under forskjellige
Paafiud og paa forskjellige Maader^).
I dette Tidsrum omtales ofte Prov st er ne som Embedsmomd
i Kirken. Om Betydningen i Norge af Navnet Provst have vi tid
ligere talt og viist, at tyende forskjellige Slags kirkelige Embeds
mcend derved forstaaes, nemlig deels Forstandere for Kollegiat
kirker, saadanne Provster vare i dette Tidsrum Forstanderne for flere
af de kongelige Kapeller^), — deels Biskopvernes Ombuds
mcrnd. Dette sidste Slags Embedsstilling synes, som tidligere yttret,
egentlig forst ved denne Tid at have antaget sin bestemte Karakter som
geistlig eller kirkelig, idet Biffopperne nemlig i Hierarchiets Aand
ssgte at fjerne Legfolk fra Bestillinger vedkommende Kirkens Retsom
raade, Ejendomsbestyrelse og Opborsier, hvilke Bestillinger alle stode
under deres Overtilsyn, og derimod besatte samme med sine underord
nede Geistlige En saadan af Biskoppen bestikket geistlig Ombuds
mand fik sin Embedskreds, omfattende flere Kirkesogne, i hvilken han,
foruden at bessrge de nevnte meer verdslige Forretninger, ogsaa uden
tvivl paa Biskoppens Vegne forte et Slags Tilsyn med Sogneprester
nes Embedsferelse. Som fore sat denne Kreds af Bistoppen fsrte
han Embedsnavnet : prNpositus, hvoraf proldstr, Provst, er dannet.
Hans Embede og Omraade benevntes Provstedsmme (profet
llwmi, Provsti). En bestemt Inddeling af hvert Biskopsdsmme i visse
Provstier maatte synes med Tiden at stulle folge af denne Indretmng.
Man veed ogsaa med Bestemthed at en saadan Inddeling ved det 14de
’) S. o. f. 11. 120—122, 150—153, 177—179, 196, 212, 239. «) S. o. f. 11.
o. f. 11. 521. 5) Erkebiskop Paals Forbud mod, at provsteligt Gmbede eller
Forretning maatte overdrages Lcrgmcrnd. S. o. f. 11. 248.
Keyser. Den noifie Kntes Historie. « 2t
22, 156, 465—168, 220, 234,244—246, 298,305. -) S. o.f. I. 450. «) S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
