Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Kirker og Gudstjeneste.
Paven. Disse bestode i Befrielse for et vist Antal Dages (f. Er.
hundrede Dages) paalagt Faste eller anden Kirkebod for dem, der paa
visse Fester bessgte den begunstigede Kirke, hsrte Gudstjeneste i den,
og i Forbindelse hermed offrede til den. Dette gav vedkommende
Kirke Anseelse, og var dechos i Regelen en god Indtcegtskilde for den.
Kirketjenestens Pragt maa antages at have vceret fremdeles
i Tilvert, i samme Forhold som de enkelte Kirker gik fremad i Rigdom,
og Antallet af de ved dem tjenende Geistlige i det Hele foregedes.
At Biskopperne viste Omhu for Gudstjenestens verdige Udfsrelse og
de Kirkesogendes sommelige Forhold, — derom vidne flere Forskrifter
baade i Conciliestatuterne af1320 og i Erkebiskop Årnes Hyrdebrev ’).
Forsvrigt blev Kirketjenestens Skikke, saavidt vides, aldeles indrettede
efter de Forskrifter, som fra gammel Tid vare udgangne og senere
Tid efter anden udgik fra den romerske Biskop, og som vare temme
lig eenstemmig vedtagne i den hele vestlige Kirke.
Nu som fsr lagde den romerske Kirke scerdeles Vegt paa saakaldte
gode Gjerninger, som virkende til Lykke her i Verden og evig Sa
lighed hisset 2). Lester om flige Gjerninger bleve hyppig aflagte ved
vanskelige Foretagender og i farlige Tilfcelde. Lefter (keit) — siger
Jons Christenret — ere af tvende Slags. De som Alle love i Daa
ben: at forsage Djcevelen og holde den Christelige Tro, iagttagende
Guds Bud; — og de som man lover af fri Villie: at give eller
gjere de Ting, som man ikke forud var skyldig til, f. Er. Indtroedelse
i Kloster, eller Pilegrimsferd, eller andre Gjerninger for Guds Skyld,
som Almisser. Skjsnt det ftaar til Alles fri Villie at gjere disse
Lester, saa er det dog nedvendigt at holde hvad der er lovet, og det
er Ingen tilladt selv at bryde eller forandre det. Thi derved scetter
han sin Sjcels Salighed paa Spil; med mindre det steer med Orlov
af Bistopven, hvem det tilkommer at overveie Nedvendigheden og Aar
sagen, om han nemlig maatte finde, at Lesningen er bedre og Gud
behageligere end selve Lestet"
Almisse yd el se (ttlmoso^ers) anbefaler samme Christenret i
sterke Udtryk. Almisseydelse — siger den — er den stsrfte Mistund
hedsgjerning (miskunnsi-verk). Skeer den retteligen og med god
Villie, da nedbeder og nedbetler den af Gud Naade over Giveren, og
slukker hans Synder, som Vand slukker Ild" Almisserne kunde
gives deels til Fattige, deels til Kirken eller kirkelige Stiftelser.
I den ncrrmeste Forbindelse med Almisseydelsen sattes Testa
menter, til hvilke ogsaa Erkebiskop Jons Christenret hsieligen op
muntrer. Den Anordning — heder det — som man gjer i sine
’) S. o. f. 11. 205—207, 309. ’) Jfr. I. 198, 199. ’) N, g. L. 11. 365 s.
<) N. g. L. II 366.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
