Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Tredie Tidsrum.
sidste Levedage, kaldes Testamente. Det er Aabenbarelse af og Vid
nesbyrd om hvad der stpdes En i Hu (nu^skolsens); og det er be
falet af de hellige Fcedre i Guds Lov, ligesom af Keiseren og Kon
gerne i den verdslige Lov, saa vide som Christendommen strcekker sig,
at Ens sidste Villie stal vcere fri og t alle Henseender overholdes.
Og efterdi Sjcrlen er verdifnldere og herligere end alle verdslige
Ting, ber den ikke bersves sit Gods, — og efterdi intet er Mennesket
meer magtpaaliggende, end at han frit faar sorget vel for sin Sjcel
med Gavmildheds Verker, — saa er det fastsat, at den Bestemmelse,
som man i sine sidste Dage gjor for sig lovligen, i Overvcer af to eller
tre stjensomme Mcrnd, for Presten, hvis han kan vcerc tilstede, det skal
fra nu af staa ved Magt og übrsdeligen holdes ligesom et Lovbud" ’).
Det var altsaa Erkebiskop Jons Mening, at Retten at gjere Testa
mente, skulde, i Medhold af den canoniske og civile romerske Ret, og
navnligen til Kirkens Fordeel, gjeres saa fri som mulig, og at felge
lig den celdre Lovbestemmelse fra Kardinal Nikolaus’s Ophold i
Norge, der ferst indferte Testamenter, dog med den Begrcendsning,
at ei mere maatte borttestamenteres end en Trediedeel af arvet Gods
og en Fjerdedeel af erhvervet^), — den skulde ophceves. Nogen
Indstrcenkning vilde lon vistnok tilstcrde i Testamentsretten, nemlig ved
ncermere at bestemme deels hvo der havde den, deels hvorvidt den
maatte strcekke sig i Forhold til den Testamenterendes Arvinger; men
Indstramkningen var dog heist übetydelig i Sammenligning med den
som tidligere i Loven var vedtagen. Udclukkede fra Testamentsretten
siulde, overensstemmende med den canoniste Lov, selgende vcere: Tr<rlle
Vanvittige, Devstumme, Umyndige, Ssnner, som ei vare udleste af
Fcedrenehuset og Klostermcend", om hvilke sidste det heder, at s,den
har givet Alt, som har offret sig selv til Gud". Alle andre derimod
Frie og Myndige og som ere ved sin fulde Forstand" kunde i sine
sidste Dage gjere Bestemmelse om sin Formue, hvad enten han vil
gjere eller give sin Hovedtiende, eller paa anden Maade vil stifte den
til Kirker, Klostere, Frender eller Fattige". Med Hensyn til de lov
lige Arvinger, hvis saadanne fandtes, var Indskramkningen selgende:
— Var Arvingerne fem eller fiere egte Bsrn, maatte kun Halvdelen af
Formuen borttestamenteres, den anden Halvdeel stulde tilfalde dem; var
det fire eller fcerre, da maatte de to Tredieparter borttestamenteres, og
Vernene skulde neies med den ene Trediepart; var der ingen Bern,
men kun fjcernere Arvinger, da kunde de tre Fjerdeparter borttestamen
teres og Arvingerne beholdt een Fjerdepart. Trods mod lovligt
Testamentes Udfsrelse og Brud paa dets Bestemmelser, skulde ifelge
Pavens Bud drage Van til Felge, og Vistoppen, paastodes der ifolge
!) N. g. L. 11. 349 f.; Vp. Årnes isl. Chrr. c. 9. 2) S. o. f. I. 225, 350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
