Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
Kirkens statsretlige Forhold.
den canoniste Ret og Overeenskomsten i Tunsberg, var Dommer i
alle Testamentssager ’). Saadan var den Anskuelse af Testaments
retten og den Lov om sammes Udstrackning, som Erkebiskop lon vilde
faa gjort gjaldende, idet han fuldkommen indsaa, hvor umaadelig en
friere Testamentsret vilde bidrage til Kirkens Berigelse. Men hans
hierarchisie Strcrben mislykkedes i dette som i flere Stykker. Hans
Bestemmelse om Testamenter findes ikke optagen i nogen af de tillem
pede Chrristenretter; den forekommer kun i selve Jons Udkast og i den
dermed i alt Vcesentligt ligelydende Årnes islandske Christenret. Den
kunde heller ikke paa nogen Maade staa ved Magt, med mindre den
verdslige Lovs Bestemmelse om samme Gjenstand forandredes; og dette
sieede aldrig. Tvertimod bed Kong Haakon Magnusssn i sin For
ordning angaaende Kirkens og Geistlighedens Ret udtrykkelig: at Te
stamenter, om ogsaa gjorte til Fordeel for Kirker og Klostere, ei skulde
holdes videre end Lovbogen vidner 2). Retten og Lysten til at berige
Kirken med Gaver for Ens egen og Andres Sjcels Salighed var stor
nok; den trcengte ei til at udvides og anspores ved nye Lovbud.
111. Den norske Kirkes Styrelse og statsretlige Forhold
i det her omhandlede Tidsrum er i den forudgaaende historiske Frem
stilling allerede skildret. Thi alle de Bevegelser i Kirken, som udgjsre
denne Fremstillings Gjenstand, ere netop i storre eller mindre Grad
rettede paa hine Forholds Udvikling. Man kan ogsaa sige, at den
norske Kirke i ncrrvcerende Tidsrum naaede sit Hsidepunkt af hierarchifi
Orden og statsretlig Selvstcendighed. Det som endnu i begge Hen
seender muligen kunde fattes, lykkedes det den neppe senere at udfylde.
1. Geistlighedens Stilling som afsondret Stand med Em
bedsmoend, i hvis Valg ikke nogen verdslig Statsmagt
indblandede sig, var opnaaet. Bistopsdsmmerne besattes paa
fuldkommen canonifi Maade, ved Domkapitelets fri Valg, hvor saa
dant gaves, eller ved Erkebiskoppens og hans Domkapitels, hvor Bi
siopsstolen selv intet eget Kapitel havde. Bistoppen bestikkede Sogne
prester og ringere Geistlige i sit Omraade, og styrede dette i kirkelig
Henseende med al den Myndighet», som den canoniffe Net tillagde
ham, og hvori ikke den pavelige Magtfuldkommenhed selv gjorde Und
tagelser. Lydighedsforholdet til Paven blev iagttaget, og den ro
merske Kuries Aand havde gjennemtroengt det hele Kirkesamfunds Geist
lighed fra den Vverste til den Nederste. I dette Stykke var saaledes
Alt som det ester Hierarchiets Krav burde vare.
2. Kirkens Uafhcengigh ed i sin Formues Bestyrelse
var ligeledes fuldstcrndiggjort, og det ikke alene i Norge selv men og-
’) N. g. L. 11. 349, 350 (ste Not. 30), 354 (Not. 1); Vp. Årnes isl. Chrr. c.
9, 10. -) S. o. f. li. 118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
