Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Trebie TibSrum.
Alligevel felte den sig ikke hermed fyldestgjort, og kunde heller ikke
dette med de overspendte hierarchiffe Ideer, som dens Forstandere
fremdeles vedbleve at ncere. Man sporer dette iscer deri, at det ei
vilde lykkes at faa istandbragt en ny, almindelig norsk Christenret,
der kunde svare til Tidens Fordringer, uagtet Trangen til en saadan
maatte verre indlpsende baade for Loerde og Loege. Geistligheden fore
trak den svoevende Stilling, hvori Kirkelovgivningen befandt sig, frem
for en bestemtere Retstilstand, hvorved den rimeligviis vilde blive
nodt til at indromme den verdslige Statsmagt meer, end det hierar
chiffe Ideal, der foresvcevede den, tillod
4. Med Hensyn til Kirkens Dommermyndighed raadede
en ligesaa stor Usikkerhed. Man havde vistnok for sig de canoniffe
Bestemmelser om de kirkelige Retsinstanser: Biffopven, Erke
bifioppen, Paven Man havde Kardinal Vilhelms Brev for, at
disse Instanser varevedtagne i Norges. Man havde en
delig i den tunsbergste Overeenskomst udtrykkelig opgivne alle de Sa
ger, som ifolge den canoniske Ret Horte under Kirkens
Domstol, og i hvis Afgjsrelse den verdslige dsmmende Magt ikke
maatte indblande sig Men Ulykken var, at den tunsbergste For
ening i dette Stykke, var, som i alle dens ovrige Artikler, sat ud af
Kraft under Begivenhederne i 1280 og 1281; og Mcengden af de
der, som geistlige, opregnede Sager var igjen dragen md under de
verdslige Domstole ifslge celdre Retssedvaner og Lovbestemmelser.
Kongerne Eriks, Haakons og Magnus’s Forordninger af 1283, 129N,
1316 og 1327, om den celdre Christenrets Gyldighet), vise alle,
at en stor Dccl Sager Kirken vedkommende endnu paakjendtes af
Lagmcendene, altsaa for verdslig Domstol, og at Kongerne tilstyrkede
denne Fremgangsmaade. Den midlertidige Overeenskomst mellem
Kong Magnus Enksssn og Erkebiskop Paal af 1337 leder til samme
Slutning, om end ved den tilsyneladende Indrsmmelse gjores Erkebi
stoppen for hans Vedkommende Rettergangen mellem Biskop Ketil
af Stavanger og Klosteret i Halsna viser, at selv Retssager geistlige
Stiftelser mellem, naar de angik verdslig Gjenstand, stundom ifslge
den ene Parts Paastand afgjordes ved Lagmands Dom, endog uagtet
den anden Parts Indsigelse I de store Kirkesager mellem Erkebiskop
Isrund og hans Kapitel, og mellem Biskop Arne af Stavanger og hans
Kapitel, seer man vel ogsaa undertiden den verdslige Magt optrcede, —
dog her vistnok, naar det ffeer, ikke som Dommer, men som tilkaldt
Voldgiftsmand, eller som Fuldbyrder af en allerede faldet geistlig Dom.
’) S. o. f. li. i?6, 177. 2) S. o. f. I. 209. 2) S. o. f. I. 382 4) S,
o. f. 11. 20, 27; jfr. Jons Chrr. iN.g. L. 11. 377. -) E. o. f. 11. 47,
«3, 176, 226. «) S. o. f 11. 253, 254. ’) S. o. f. 11. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
