Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Kirkens ftatsretlige Forhold.
Hine Sager fsrtes forsvrigt i det Hele taget for geistlig Domstol ’).
Ifslge Voldgift var det ogsaa, at blandede geistlige og verdslige Dom
mere afgjorde Testamentstvisten mellem Erkebistop Paal og Vigleik
paa Lyng 2). Sagen derimod mellem Vistop Erik af Stavanger og
Abbed Erik af Utstein fsrtes for Kirkens Dommere 3). At der gaves
Sager, og det ikke ganske faa, hvilke erkjendtes at hsre udelukkende under
Kirkens Dommermyndighed, som f. Er. geistlige Personers Forbrydelser
mod Kirkeordenen (som Cslibatsovertrcedelser, uforsvarlig Udfsrelse af
Gudstjenesten, fijodeslss Omgang med Sakramenterne, Underflcrb med
Kirkens Gods o. s. v.), Psnitense- og dermed forbundne Banssager,
Egtestabs- og Skilsmissesager, i det mindste naar Egtefiabet var af Kirken
indviet, og flere lignende, — derom kan ikke tvivles. Men overhovedet raa
dede ganste vist en stor Usikkerhet, med Henspn til Grcendsen mellem den kir
kelige og verdslige Dommermyndighed ; og i mange Tilfcelde, iscrr hvor
Sagen, fijsnt geistlig eller Kirken vedrorende, angik Ejendomstvist, der
siulde man ncesten tro, at det har kommet meget an paa Parternes
eget Valg, for hvilken Domstol, verdslig eller geistlig, de vilde have
Sagen indstevnet, — eller at man mangen Gang har redet sig ud af
Vanskeligheden ved at lade Sagen paakjende af en blandet Voldgifts
ret. Kirken undlod rimeligviis ikke i saadanne Tilfcrlde, eller over
hovedet hvor dens efter egen Mening canonifl-grundede Dommermyn
dighed tilsidesattes, at pukke paa sin Ret og at fremkomme med sine for
melle Indsigelser, — men Enden blev ligefuldt som oftest, at den i
Gjerningen gav efter, om den end erklcrrede, at dette stede for Fre
dens Skyld", og dens Ret i Fremtiden forbeholdt", eller andre lignende
Reservationer. Saalcenge Kongedsmmet stod fast paa sine gamle ned
arvede Grundsattninger, havde Biffopperne saare vansieligt for at skaffe
Kirken dens fulde canoniske Dommermyndighed, men maatte sinde sig i,
at gammel Netssedvane fra Tiden for Magnus Lagabster og Erkebi
skop lon i det Vesentligste fulgtes. At Kirkens Dommermyndighed
under Tidsrummets Lsb i visse Retninger udvidedes, er hsist sand
synligt; men nu at fremstille en nogenlunde skarp Grcrndse mellem
dens og den verdslige Dommermyndigheds Omraade, er, som jeg
tror, en Umulighed, saameget mere som Samtiden selv neppe var sig
nogen saadan Grcendse klart bevidst.
5. Hvad endelig angaar Kirkens Fritagelse fra de al
mindelige Statsbyrder i det sidst omhandlede Tidsrum, da hersker
i dette Stykke stor Dunkelhed. At Kirken med Hensyn til hine Byr
der burde og skulde have nogen Lettelse, — det var almindelig er
kjendt. At dens geistlige Embedsmamd, eller overhovedet Geistlige af
>) S. o. f. 11. 72—80, 83—90, 92—103. -) S. o. f. li. 246, Not. 2.
’) S. o. f. 11. 248—250.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
