Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Kirkens statsretlige Forhold.
heller ikke vil indfircenke deres gamleFrihed, og at derfor hver Prest
selv anden" (d. e. for egen Person og for een Person til) stal vcere
fritagen for Leding paa sin paaboende Gaard, men forsvrigt udrede
sin Skyldighet» (nemlig af sitlordebrug og sin Formue) til Kronen’).
Sammenholder man nu med Opmcerksomhed disse Forordningers Ud
trpk, saa maa man, spnes mig, komme til den Slutning, at det af
Kong Haakon opstillede og godkjendte Forhold var selgende: — Lov
budet, at Leding til Kongedsmmet skulde udredes af og efter lor
debrug og Næringsdrift, gjaldt ligesaavel de Geistlige som
Statens svrige Medlemmer; men de forstnaevnte, der, i Lighed med
enkelte Verdslige, fra celdreTid, da Ledingen udrededes efter Mand
tallet, ned i denne Henseende en Frihed for visse Personer, skulde
beholde denne i gammel Udstrcrkning, saaledes nemlig, at et til de
fritagne Personers Antal svarende Fradrag fiede i deres Leding af
lordebrug og Næringsdrift. Kirkens Jordegods eller Ejendom deri
mod, forsaavidt samme ikke brugtes af Geistlige paaGrund
af disses Embedsstilling, men bortbygsledes eller bortleiedes, kan neppe,
efter det Anfsrte at siutte, have vceret tilkjendt nogensomhelst Ledings
frihed eller Ledingslettelse, da det var Benyttelsen, der ved Le
dingen siatlagdes, og Skattens Udredelse saaledes ncermeft hvilede
paa Vrugeren eller Leieren, ikke paaEjeren eller Odelsman
den. Er den her fremsatte Anskuelse rigtig, saa skattede Kirken umid
delbart til Staten af det Gods, den selv brugte, dog med en
vis personlig Lettelse for de geistlige Brugeres Vedkommende;
medens den af al Leilcrndings- eller Bygseljord, samt af al anden bort
leiet Ejendom, i Lighed med alle andre Ejendomsherrer, kun skattede
middelbart, nemlig gjennem Leilendingen eller Leieren (d.
e. ved den Formindskelse i Leiens Belsb, som var en naturlig Folge
af den Leietageren paaliggende Forpligtelse at skatte til Kongedsmmet
i Forhold til Stsrrelsen af hans Brug), — men i dette Tilfcelde heller
ikke nsd nogen sceregen Lettelse. Saaledes synes Forholdet med Kir
kens Skattefrihed lige over for Staten at stille sig under Kong
Haakon Magnusssns Regjering, og er det rigtig opfattet, da kan Kir
kens Fremstridt i dette Stykke neppe regnes for at have varet synder
lig stort, eller paa langt ncer at have svaret til dens Forftanderes
Dnfier eller de af Erkebiskop lon muligen i sin Tid ncerede Forhaab
ninger -). Om nogen Forandring i det under Kong Haakon Be
ftaaende har vceret udvirket til Kirkens Bedste under hans Eftermand,
vide vi ikke; bestemte Antydninger til noget saadant ere i det mindste
neppe endnu bragte forDagen. — Hvad hidtil er sagt gjalder imidler
tid kun Kirkens faste Formue. Hvad dens ovrige Inotoeg-
i) S. o. f. 11. 175. 4) S. o. f. 11. 31—33,
sstysel. Den netjfe Killes HiftVlit. 11. 2?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
