- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
336

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336 Tredie Tidsrum.
de hsiere eller hellige Vielsesgrader, siulde gjore personlig Krigstjeneste,
eller deeltage med personlig Haandrcekning i alle Arbeider, som Staten
af sine verdslige Medlemmer havde Ret til at fordre, — faldt det
vistnok ikke nu, meer end i lange Tider forud, Nogen md at paastaa.
Neppe tankte heller Nogen paa at bersve Geistligheden den Frihed,
som allerede forlengst var indrsmmet dens Personer ogsaa med
Hensyn til Ledings Udredelse som Skat. Men ved den Forandring,
som i dette Tidsrum foregik med Skatteydelsens Grundlag, idet samme
blev lordebrug og Formue, istedet for at det for havde vceret
M and tallet, kunde der, som vi have seet, nu blive Spsrgsmaal,
enten om at lade Kirkens Indtcegter af lordebrug og Næringsdrift
siatte til Staten, i Lighed med hvad der i Almindelighed fandt Sted,
eller om at erklcere al Kirkens Ejendom skattefri. Unegtelig var
Spsrgsmaalet af stsrste Vigtighed for Kirken, med Hensyn til dens
ydre Velvcere, ligesom det var for Staten, med Hensyn til dennes
Hjelpemidler. Vandt Kirken Skattefrihet» for alt sit Jordegods, havde
den derved opnaaet en überegnelig Fordeel, idet Kirkens Leilendinger
da, naar de ingen Skat ydede Staten, kunde sattes i desto hsiere
Landskyld til Jorddrotten, nemlig Kirken, og Vortbygslingen af Jor
den blive saameget meer indbringende. De Geistlige, som forhen havde
nydt Ledingsfrihed for sin Person, kunde desuden da gjore sig Haab
om muligen at faa samme Frihed overfort paa sin private Ejendom.
Men paa den anden Side vilde Staten, ved en saadan Indrsmmelse
til Kirken, give Slip paa en stor Indtegt, som i modsat Fald var
at vinde. Vi have seet, at Spsrgsmaalet indtog sin fremtre
dende Plads blandt Tvistepunktene mellem Stat og Kirke i Tidsrum
mets Begyndelse; men hvorledes det er blevet endelig afgjort, vide vi
ikke med fuld Sikkerhed. At Spsrgsmaalet stod paa en Maade sve
vende i Kong Eriks Tid, ligesom og i Kong Haakons tidligere Sty
relse, synes rimeligt. I den ferstes Retterbod af 1280 heder det, at
Prester og Vistopsmcend stulle gjore Udfareleding som Andre (d. e.
ester lordebrug og Formue) og det samme forudscetter Kongens
og Hertugens senere strenge Brev I Kong Haakons Forordning
Geistligheden vedkommende af 1308 eller 1309 heder det ogsaa,
at Alle skulle gjsre Leding ester lordebrug og Formue overeens
stemmende med Loven Derimod tilsiger denne sidste Forordning
Erkebifioppen og Bifiopperne Ledingsfrihed for et vist Antal Tjeneste
mcend, svarende til det i Tunsbergsforliget fastsatte ; og i samme
Konges Forordning af 1311 vedkommende Ledingen heder det, at
Kongen vist nok ikke vil taale, at ..Geistlige og Bistopsmend", unddrage
sig Ledingspligten for sine lorders Vedkommende, men at han
’) S. o. f. 11. 39. 2) S. o. f. 11. 44. ’) S. o. f. 11. NB. «) Sfts.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free