Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Fjerde Tidsrum.
•¦
r
haabe af hende, — have eendroegteligen med god Villie udvalgt
og antaget hende til sin og det ganske Norges Riges mcegtige
Frue og rette Husbonde". Hun skal voere bemyndiget til at
forestaa og raade Riget i Norge", baade Land, Slot, Fcrste og
Thegner, baade sydlig og nordlig over hele Norge og dets Skat
lande, i alle hendes Livsdage". De have paa sine egne og paa
alt Norges Riges Vegne tilsagt, lovet og svoret hende huldt Mand
fiab og tro Tjeneste, imedens hun lever". De have samtykket ikke at
holde flere Huskarle og faste Svende (intosvmna) end som Lovbogen
og Hirdskraa vidne. De have samtykket, at Almuen over hele Norge
stal, paa Grund af Rigets Krav, udrede for et Aar fuld Ålmenning.
Hun har lovet dem og Folket, at hun i alle sine Levedage skal holde
dem Lov og Landsret. Derfor bede og raade de, at Almuen skal
gjere Dronningen den samme Trosiabsed,’ og at hver Sysselmand i
sin Syssel stal modtage denne Ed, samt at man skal vcere hendes Om
budsmcrnd hjcelpsomme og lydige i’ Alt hvad der efter Lov og Landets
gamle Sedvane skyldes Rigets rette Hovding ’).
Saaledes var da ved en Raadsbestutning Norges sverste Sty
relse og Kongedsmmets fulde Myndighed for for ste Gang lagt i
en Kvindes Haand. Om Raadet herved har fortrinsviis stettet sig
til den private Arvelov, ifelge hvilken Moder i tredie Arv tog
Arv efter egtefedt Sen eller det har betragtet sin Handling som
et frit Valg, ved hvilket det narmest tog Hensyn til Margretas pre
vede Styrerdygtighed, — lader sig ei med Vestemthed udlede afKund
gjerelsesbrevets Ord. Disse hentyde virkelig paa begge Betragtnings
maader, og Grundene for Valget ere saa übestemt udtalte, at det sy
nes, som om man med Forsatt har villet undgaa en nsiere Udvikling,
der muligen ikkun vilde have gjort deres Uholdbarhed indlysende. Thi
vanskeligt kunde det dslges, at hvis man ststtede sig til Margretas
Arveret som Moder, da var baade hendes Fortrin for begge
de ovennevnte meklenborgske Fyrster heist tvivlsomt for ikke
at sige übeviseligt, og desuden manglede den da en for Kongearven
uundvcerlig Betingelse, nemlig den, at hun skulde vcereafden
rette Kongecet.. Men paa den anden Side, hvis man erklcerede
Margreta kaaret til Rigsstyrelsen ved et fuldkommen frit Valg,
da opstod Spergsmaalet, om de i Loven for et saadant Valg fore
skrevne Former vare i Eet og Alt iagttagne hvilket man neppe
turde paastaa. Man fandt sig derfor udentvivl bedst tjent med at
I) N. Dipl. 111. 357. -) Magn. L. L. v. c. 7, N. g. L. 11. 81. 2) Magn.
L. L. 11. c. 6, N. g. L. 11. 27—28, jfrt. m. Haakon Magnussens Forordn.
af 1320, N. g. L. 111. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
