Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Grlk af Pommern erklcrres for Norges Riges ncermefte Arving.
lade Grundene for det forste hvile i Dunkelhed, og prsve hvorvidt
det gjorte Valg vilde tale for sig selv.
Neppe har dog dette, da det blev videre behendt, vundet den
norske Almenheds udeelte Bifald. Nordmcrndene vare fra Eldgam
mel Tid vante til at vide en Konge, om det saa end var blot i
Navnet, som Rigets Hoved, og det er heist rimeligt, at den store
Mcengde ikke har sundet sig fyldestgjort ved den mcegtige Frue
og rette Husbonde, som Raadet havde givet dem i Stedet. Åt
tringer af en saadan Stemning omkring i Landet have udentvivl snart
trcengt frem til Dronningens og Raadets Yren, og det er dertilmed
hoist sandsynligt, at den unge Hertug Albrekt af Meklenborg og mu
ligen ogsaa Haakon lonsssn have vceret ncevnte af de Misneiede
som Mcend, der egnede sig til Kongedsmmet. Dette har da opfordret
Dronningen og det fremdeles i Oslo forsamlede Raad til et andet
Skridt, som skulde forsone Almenheden i Norge med Margretas Valg,
derved at Udsigten aabnedes til at erholde en Konge, der baade var
af hendes Slegt og tillige kunde siges at stamme fra den gamle norske
Kongecet, og saaledes passende kunde danne Udgangspunktet for en
ny Kongerekke.
Allerede den 16de FebrUar samme Aar 1388, paa Akershus, ud
ftedte Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Eystein i Oslo, Olaf i Sta
vanger, Sigurd i Hamar og Halgeir (der t sin Tid havde vceret valgt
og indviet til Stavanger Stol men havde maattet vige for Olaf?) ’),
Henrik, Provst til Mariekirken i Oslo samt tretten Verdslige, blandt
hvilke Haakon lonsssn ncevnes fsrst, og som ellers alle paa to ncer
ere ncrvute blandt Udstederne af Kundgjsrelsen af 2den Februar, — i
Egenfiab af ,.Norges Riges Raadgivere" en ny Kundgjsrelse af sel
gende Indhold: — Efterat de havde udvalgt og antaget Dronning
Margreta til deres og hele Norges Riges kjcere og rette Frue og
mcegtige Fyrstinde, at raade, styre og forestaa Riget i Norge alle
hendes Livsdage", da spurgte hun dem alle og Rigets Mcend i
Norge", hvo der var nceft Arving til Norges Riges Kongedsmme,
naar hun forlod dette Liv. Hun ncevnte Hertug Albrekt af
Meklenborg, sin Sssterssn, som den hun helst havde seet som sin
Eftermand i Norges Rige. Men da viste Raadet fijelligen og ret
teligen med Loven", at Hertug Albrekt og hans fcrdrene Forceldre"
havde vceret imod Norge og dets Konger, og med ingen Ret kunde
blive dette Riges Arvinger. Derimod var Kong Olafs Moders,
Dronning Margretas, «Fosterdatters celdste Son, som er Hertug
Vratislav afPommerns Son", den retteste Arving til Riget,
og skulde vcere dets Konge, og ester hans dsdelige Afgang hans rette
i) S, o. f. li. 398.
Keyser. Den nvlfie Kirles Historie. U 2?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
