Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Erik af Pommern tages til Norges Konge.
Mand, som heder Erik, Barn af Alder" blev tågen til Konge,
lcegge de til: om denne Mand blev sagt, at han var en Sssterssn
(Sssterdatters Son) af Dronning Margreta, men at hans Fader var
i Tydskland. Alle Norges Mcend syntes lidet om denne
Adfcerd (vm ha breitni), og iscer Folket i Skatlandene" ’).
Her fremstimter aabenbare ikke alene Misneie med den Forandring,
som var foregaaet i Norges Statsforhold derved, at under Margretas
Ledning et Barn og dertilmed en Udlcending var hcevet til Kongedsm
met, men ogsaa den samme Mistillit» til Margretas Redelighed, som
spores i de for omtalte Åttringer med Hensyn til Kong Olafs Dsd 2).
Det lyder som om Fortelleren paa en forblommet Maade vil beskylde
Dronningen for at have paalistet Nordmcendene Erik til Konge under
den falske, eller i det mindste tvivlsomme Paastand, at han var hendes
ncere Frcende; og dette skulde da vel igjen vcere gjort for ganske at
stcenge Veien til Norges Kongedsmme for hendes egen Son Olaf,
hvis denne atter kunde fremstaa fra sin Forsvinden. Alt viser, at
underlige og heist ufordelagtige Rygter have vceret i Omlob blandt
Nordmamdene om Margretas Fcerd; men de gamle Efterretninger ere
alt for sparsomme til at man af dem skulde formåa at udrede den
sande Sammenhceng med hine Rygters Indhold og Oprindelse. Paa
en Misstemning mod Dronningen kunde maastee ogsaa den Omstcen
dighed hentyde, at i de Forhandlinger, der angaa hendes Ophoielse
til Rigsstyrelsen og Eriks Antagelse til Konge, serken Kong Olafs
Drotsete, den hoit formanende Hr. Vgmund Finnsssn, eller de
kongecettede Brsdre lon og Sigurd Hafthorsssnner nogensinde
ncevnes som deeltagende, uagtet de dog alle endnu dengang vare i
Live. Vgmund vides af gamle Breve at have levet den 14de April
1388, men at vcere dsd inden den Iste August 1392 -); Sigurd Haf
thorsfsn levede udentvivl endnu i 1391, og hans Broder lon synes
endog at have levet efter 1395 Var det virkelig af Mistillid til
Margreta og Misnsie med Sagernes Gang i Norge at disse hoibyr
dige, anseede og med Norges politiske Forholde gjennem et langt og
virksomt Statsliv fortrolige Hsvdinger ved denne Leilighet» holdt sig
tilbage, saa maa ganske vist Dronningens Foretagender have havt et
stort og mcegtigt Parti imod sig blandt Nordmcendene. Hvad Haakon
Jons son angaar, der i alle hine Forhandlinger opjroeder som en
foielig Understotter af Margretas Sag, og som synes at have god
villigen opgivet sine egne glimrende Udsigter til Magten for at tjene
hendes Planer, — da sige Annalerne om ham, idet de forkelle, at
’) Isl. Ann. 350. 2) S. o. f. 11. 409. ’) Utrykte Breve. «) Sml.
IV. 126, 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
