Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Fjerde Tidsrum.
han paa Vrething gav Erik Kongenavn, at han kort efter dsde’);
ligesom om Forfatteren skulde ville have antydet, at han i Grunden
fortred den Rolle, han havde spillet, og at Grcemmelse forkortede
hans Liv.
Men har der end blandt en stor Dccl af Nordmcendene hersket
en ugunstig Stemning mod Margreta og den af hende opstillede Konge
og nye Kongecet, og har end denne ugunstige Stemning maafiee strakt
sig til enkelte af Norges anseligste og hoibyrdigste Hsvdinger, saa synes
det dog utvivlsomt, at Moengden af det davcerende Raads
Medlemmer, blandt hvilke vistnok en heel Deel nye Navne vise sig,
villigen har tjent hendes Vnster og arbeidet for hendes Planer. Og
fortrinsviis gjcrlder dette om Erkebiskop Vinalde, de svrige norske Bi
stopper og Kansleren Henrik Henriksson, hvilke alle, og iscer Erkebi
stoppen med sin umaadelige Indflydelse, synes at have virket efter
yderste Evne for at hcrve hende til Rigsstyrelfen og hendes unge
Frcende til Kongedommet. Margretas Gave af 100 Mark Selv til
Kathedralkirken i Oslo den 6te Marts 1388 hendes Bekrceftelse af
Mariekirkens Privilegier af 13de Marts samme Aar og hendes
Brev udstedt i Helsingborg den 29de Juni 1389 til Fordeel for Bi
skop Jakob i Bergen vidne ogsaa om, at hun i den mest farlige
Tid ikke undlod at opfriste de hoie geistlige Herrers Hengivenhed for
sig ved Gaver og Gunstbevisninger. Af det sidstncevnte Brev frem
gaar desuden, at hun i sit allerede tidligere gjorte Testament havde
betcenkt Bergens Kirke med 100 Mark Sslv; hvis hun i samme
Forhold — hvorom neppe kan vcere nogen Tvivl — havde betcenkt
de ovrige norske Kathedralkirker og sterre geistlige Stiftelser efter sin
Dsd, saa laa ogsaa heri en kraftig Opfordring for de norske Prcelater
til at antage sig hendes og hendes Slegts Ophsielse med Varme.
At hun og Kong Erik, uvist paa hvilken Tid, overlod Erkebiskop Vi
nalde Sparbyggia Fylke som Len paa Levetid «), skulde vel ogsaa be
tragtes som en Gunstbevisning, dog meer personlig, mod Erkebiskop
pen for udviste politiske Tjenester. Man tsr saaledes vistnok uden Be
tcenkning sige, at Norges Biskovper og hoie Geistlighet» ved sin Ind
flydelse har givet det kraftigste Stod til den vigtige, gjennemgribende
Forandring, der ved Margretas Antagelse til Nigsforstan
derske og Erik af Pommerns Antagelse til Konge foregik i
Norges Statsforhold.
’) Isl. Ann. 350. Haakon lonssen troes at vcere ded 1391 eller 1392, Sml.
IV. 589. 2) N. Dipl. I. 373. ’) Orig. i Arn. Magn. Sml. <) N.
Dlpl. 11. 395, jfr. o. f. 11. 420. -) S. o. f. 11. 419. «) Dette oplyses
af Dronningens Instruktion for Kong Grik paa hans Reise til Norge i 1405
(Ny. D. Mag. VI. 259), hvorom senere sial tales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
