Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Fjerde Tibsrum.
beder, og beholdt den samme Raadsmand ved Hole Stol, som hans
Formand havde havt. Det bemcerkes ogsaa, at Viskopsdemmet da
holdtes for at staa sig meget godt, — en Bemcrrkmng der viser,
at lon Skalles Styrelse ikke har vceret uven Fortjeneste, og at dette
har vceret erkjendt af hans Efterfslger. Biskop Peter maa vare kom
men til Island seent paa Aaret 1392; thi der siges, at han sang sin
ferste Messe Mikaelsdag (29de September) 1393 og feirede ved
samme Leilighed sin Tiltrcedelse ved et herligt Gjestebud 2). Han viste
ftrar en rosverdig Virksomhed ved at scette Skolen i god Gang og
tilstikke den en Skolemester ; og da Skaalholts Stol dengang var ledig,
udfsrte han ogsaa ved den de Vielser, som udfordredes, indtil Biskop
Vilkin det selgende Aar ankom og tiltraadte sit Embede. Peters Bi
skopsdomme begyndte ellers med en stor Ulykke, idet nemlig, 1393
4de Juledag, Hole Kathedralkirke nedstyrtede aldeles; dog omkom ved
dette Tilfcelde kun eet Menneske, en Diaconus Bistovpen var siden
virksom for atter at faa den opbygget. Paa sin fsrste Visitationsreise
i 1394 ssrgede han for, at Fortegnelse over Kirkernes Ejendomme
blev optagen
Island havde saaledes i Begyndelsen af Kong Eriks Regjerings
tid faaet tyende Bistopper, der, skjent Udlcendmger, dog synes baade
at have vceret sit Kald vorne, og at have havt fuld Villie til at rsgte
det tilberligen. At Islcendingerne ikke fuldkommen have likt dem, paa
Grund af at de vare danske, fremlyser af Annalernes Udtrpk. Men
dette var dog maastee helst Tilfcelde lige i Begyndelsen af deres Em
bedstid; siden synes man at have sundet sig ganske vel tjent med deres
kirkelige Styrelse.
Med den verdslige Styrelse derimod hersiede der paa Island
Misnoie, og det er af Annalerne klart, at Dronning Margreta der
paa Ven slet ikke var yndet. Det omtales, at hun i 1392 paa
bed en svcer Skat: at nemlig hver Mand (hvorved naturligviis vel
maa forstaaes: hver Bonde) skulde betale hende en halv Mark efter
gammel Beregning (Knlsmorli sornFikln d. e. Mark godt Selv eller
Sterling?). Hertil blev i Forstningen svaret med Uvittie; men siden,
heder det, gik mange af Landets bedre Mcend md herpaa Dog
lader det som om Dronningen ikke sik drevet sit Vnfle igjennem i
fuld Udftrcekmng. Thi da Hirdstyreren Vigfus Ivarssen det selgende
Aar 1393 fremfsrte Dronningens Forlangende paa Althinget, blev af
de bedfte Mcend blot indremmet hende 8 Alen Vadmel af hver, og
det ovenikjsbet, som det udtrykkelig tillagdes: forVigfus’s Skyld
og paa den Betingelse, at det ei skulde kaldes Skat og "ikke oftere krce-
l) Isl. Ann. 352. «) Isl. Ann. 356. ’) Isl. Ann, 362. «) Finn
Joh. 11. 217; Espol, h. l. c. 92. ->) Isl. Ann 352.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
