Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Den norsie Geiftligheds Seder
ves. Eyfirdingerne afsiog det ganfle, og synes at vcere blevne staaende
ved sit Afstag l). Maastee kan den Uvillie mod Dronningen, som ved
denne Leilighet lod sig tilsyne, tildeels vcere bevirket ved det Rygte,
som just dengang sees at have vceret i Omlsb, nemlig, at Kong Olaf
endnu levede, men var dragen as Landet 2).
Vi besidde en Udlcendings Vidnesbyrd om den norske Geistligheds
Liv og Seder, hvilket maa antages ncermest at sigte til Tiden ved det
14de Aarhundredes Slutning, og derfor mest passende omtales her.
Fortelleren er den lcerde Geistlige Theodorik eller Didrik a f
Ni em, der mellem 1378 og 1410 var Abbrcviator eller Sekretcrr i
de romerske Pavers Kurie, siden Biskop af Verden, og endelig Biskop
af Cambray, dsd i 1417. I sit Verk kaldet Usmu» unioni» yttrer
han sig et Sted om Geistligheden i Norge og paa Irland, hvilke
Lande han omtaler under Et som de yderste mod Norden og mod Ocea
net, saaledes: — Geistligheden der er i Almindelighed tarvelig i Kloe
der og Pynt og forretter Gudstjenesten med faa Seremonier og uden
Pomp; den er just heller ikke i nogen udmcrrket Grad videnfkabelig
dannet. Men i Norge drikke ester Skik og Sedvane Klerker og Lceg
folk lige sterkt, og hvis En ikke over Maal og Maade kan beruse sig
i Yl, tror han sig ikke lykkelig. Den Ene fordrer af den Anden, at
han stal gjere ham Befled ved at drikke ligesaameget som han; og
Ingen, som ikke saa det, skulde tro, hvormeget begge Kjem der kunne
drikke paa en Gang ; og man gjentager dette, indtil man falder druk
ken til Jorden. Den som bedst kan tomme sit Bager, ansees for at
overgaa de Andre i legemlig Styrke og i Rasthed. Ide samme Egne,
Irland og Norge, er det tilladt Biskopper og Prester offentlig at
holde Friller («uncut>in3B); og naar Biskoppen to Gange om Aaret
visiterer de ham undergivne Prester, og Sognekirkers Bestyrere, forer
han sin Elskede med sig til samme Presters Huse. Frillen selv tilla
der ikke sin biskoppelige Elster at visitere uden hun er med ham, deels
fordi hun da lever heit hos Presterne i Selskab med disses Friller
og ovenikjsbet faar Gaver af de Visiterede, deels fordi hun vil passe
paa sin Elster, at han ikke stal forelske sig i nogen Anden, som han
maatte finde smukkcre, og saaledes forurette sin egen Elskede. Om
tilfceldigviis nogen af de visiterede Prester ingen Frille har, da be
tragtes han som en Forrcrder mod nedarvet Skik og maa udrede den
visiterende Biskop dobbelt Kosthold. Saa er det og Tilfslde, at Pre
fternes Friller eller Hustruer i hine Lande nyde Forrangen i Kirke og til
Bords, i Gang og i Seede fremfor andre Fruer, endogsaa Ridderes"
Skildringen er ikke gunstig; men dog udentvivl — muligen paa
1) Isl. Ann. 362, 2) S. 0. f. 11. 409. 2) IVemus Hnion’3 Ir»ct. VI.
c. 35, jfr. Pontoppidan li. 26.
Keyser. Den «orfle Kklts Hist«nt. 11. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
