Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Fjerde TtdSrum.
baade Munke og Nonner, hvilke stulde bo under samme Tag og
dog naturligviis i den strengeste Afsondring. Nonnernes Antal skulde
vcere 60 Ooi-ul-e»), dertil kom 13 Prest-Munke (d. e. Munke med
prestelig Vielse, fi-gtres prest^teri), 4 Diacon-Munke (li-gti-68 lil^ooni)
og 8 Lcegbrsdre (t>gtreß wicj). De 13 Prester skulde vcere et Billede
paa de 13 Apostle (Paulus medregnet), og de 4 Diaconer paa de 4
Hovedkirkefcedre: Ambrosius, Augustinus, Hieronymus og Gregorius.
Disse sidste i Forening med de otte Lcegbrsdre og de 60 Nonner ud
gjorde 72, og skulde vcere et Billede paa Jesu 72 Disciple. Det hele
Personale skulde vcere afhcengigt af en Abbedisse, den hellige Moders
Billede. Nonnerne stulde altsaa vcere Klosterets egentlige Kjerne,
Munkene stulde vcere der for hines aandelige Pleie, for at besorge
Gudstjenesten, samt for at passe Klosterets ydre Anliggender. Blandt
Prest-Munkene valgte det hele Convent en Feneralis, en
Skriftefader, som tillige var Abbedissens Raadgiver og Sekretcer.
Nonnerne deeltes i 2 Klasser, af hvilke den ene (801-01-68 g<l intrg)
havde fortrinsviis at sysle med Andagtssvelser og Lcesning, den anden
(Bororsß ab extr») havde tillige at arbeide for Klosteret. I den sidste
kunde hoitstaaende Kvinder, der havde gjort sig fortjente af Ordenen,
optages uden derfor at blive klosterbundne eller underkastede Kloster
reglen. Ligeledes kunde Ordenen under lignende Omstcendigheder op
tage i sit Vroderskab og i Nydelsen af sine Fortjenester enkelte udenfor
Klosteret staaende Lcegmcrnd, hvilke da kaldtes: lrgtreg z,b exti-g. Or
densdragten stulde voere graa, lignende Minoriternes ; men de forskjel
lige Klasser af Medlemmer skulde derhos udmcerkes ved et eget Or
denstegn. For Ssstrene var dette et Slags Hovedbind eller Krone,
som skulde betegne dem som Christi Brude. Klausuren eller Indestcen
gelsen fra den svrige Verden stulde vcere meget streng, og ingen Gje
ster eller Fremmede maatte bevertes i Klosteret uden undtagelsesviis
og ifelge heiere Tilladelse. Selv i Kirken skulde Sostre og Brsdre
have fuldkommen afsondrede Pladst. Derimod vare Reglerne for Faste
og Levemaade ikke overdrevet strenge. Biskopven i det Biskopsdsmme,
hvor Klosteret var beliggende, skulde have Overopsynet med det og
regelmcessigen visitere det, dog uden at betrcrde Ssstrenes Boliger.
Dette er Grundtrcekkene af den hellige Birgittas Klosterregel,
hvilken hun ganske vist havde udkastet for sin Afreise fra Sverige i
1346, ligesom ogsaa allerede da Kongsgaarden Vadstena i Linkjspings
Bistopsdsmme i Vster-Gstland maa have vceret udseet og indrsmmet
til Oprettelsen af det fsrste Kloster. Forberedende Skridt til de for
nsdne Klosterbygninger maa derhos tidlig vcere gjorte, og en Dccl
Ssstre og Brsdre synes at have samlet sig ved Indretningen en god
Stund fsrend Regelen endnu ved pavelig Stadfcestelse sik sin Gyldig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
