Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
hed. Dette sieede fsrst ved Birgittas Bestrebelser bos Pave Urba
nus V i Rom, idet han nemlig gav sit Samtykke til, at et Kloster
for Nonner og Munke oprettedes i Vad ste na, og i 1370 stadfce
ftede den af Birgitta ham forelagte Regel for dette Kloster. Men
hverken Vadstena Kloster eller Ordenen i det Hele kom i fuld Stand
og Virksomhed i Birgittas levende Live. Forst i 1379 blev Orde
nen, som almindelig Klosterorden, stadfcestet af Pave Urbanus VI, og
i 1384 fandt Sostrenes og Brsdrenes hvitidelige Indscettelse i Vad
stena Sted ved Biskop Nikolaus af Linkjoping i Overvar af Erkebi
skop Henrik af Upsal og Biskop Thord af Strengnces. Den Gang
synes imidlertid endnu ikke det bestemte Antal af Ssstre og Brsdre at
have voeret til, og denne Omstcendighed har maaflee foraarsaget, at
ikke fsrend i 1388 den fsrste Abbedisse blev indviet, nemlig Ingegerd
Knutsdatter, en Datterdatter af den hellige Birgitta.
Vadstena Kloster, ved hvilket Birgittas Lig hvilede, blev
anseet som den hele Ordens Moderkloster, fra hvilket meget snart flere
Birgittiner -Klostere stiftedes baade i og udenfor de nordiske Niger.
Det Usedvanlige ved Ordenens Indretning og Stifterindens Helgen
glands bragte den nemlig snart i Ry baade fjaernt og ncer, saaledes
at man oversaa baade det Vanskelige i at vedligeholde det talrige Per
sonale, som Regelen fordrede for et fuldstcendigt Kloster, og den for
argelige Sladder, hvortil Munkenes og Nonnernes Samliv altfor let
maatte give Anledning. Til Norge kom forst Ordenen i det selgende
Aarhundrede og dens Skjebne her i Riget vil senere blive omtalt
Foreningen mellem Norge, Hverige og Danmark til Kalmar t»»7.
Inden det 14de Aarhundrede var ledet til Ende havde Dronning
Margreta naaet det store Maal, hvortil hun i lcrngere Tid havde
strcebt, nemlig at forene de tre nordiske Rigers Styrelse i
sin Haand og deres Kroner paa sin Fosterssns Hoved.
Ester Kong Albrekts og hans Ssns Fangetagelse havde vel Margreta
erholdt en afgjort Overvegt i Sverige; men den fangne Konges Til
hangere gjorde hende dog endnu en Stund, med Hjelp fra Meklen
borg, Rigets fuldkomne Besiddelse stridig. Den sterkt befcestede Stad
Stokholm var endnu i deres Hcender, og Albrekt var trods sit Fangen
flab ikke at formåa til en fuldkommen Afsigelse af Sveriges Kongedsm
me. Hansestederne i Almindelighed vilde ikke for Albrekts Skyld
indlade sig paa en Krig mod de nordiske Riger, og deres Bestrebelser
’) Lgbr. 111. 655—661; Reuterdahl Sv, kyrk. hist. 11. 2. 519-529; Langes
Klh. 112—120, 2den Mg. 53—65.
Birgtttiner-Ordenen. De tre nordiske Rigers Forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
