Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Fjerde Tidsrum.
Birgittinerordenens Udbredelse over de tre nordisse Niger. Munklifs Benedicti
nerklofter i Bergen omdannet til Birgittinerkloster. Anklager mod Birgittinerne.
Kongen og Bistopperne tåge sig as deres Tag.
Det omtalte store Mode i Vordingborg af Bistopper fra alle de
tre nordiske Niger synes for en Dccl, om just ikke ncrrmest, at vare
foranlediget ved Birgittinerordenens Stilling; i det mindste fandt
paa Msdet vigtige Forhandlinger Sted angaaende den ncrvnte Orden.
Denne havde nemlig nu udbredt sig til alle tre Niger, men havde og
saa paa den anden Side sundet heftige Modstandere, som ivrede mod
dens Grundvcesen og de deraf, som paastodes, oprundne Uordener in
den dens Samfund. Dog for vi gaa over til at berere disse An
klageposter mod Ordenen, maa vi omtale dens Indfsrelft i Norge.
Dronning Margreta havde i sin Tid noeret megen Yndest for den
hellige Birgittas Orden og for Vadstena Kloster. Hun lod sig endog
i 1403 optage i Ordenens Broderstad som Boror ab extrg ’). Baade
Kong Erik og Dronning Filippa fulgte senere sin Fostermoders Erem
pel og viste sig yderst gunstig stemte mod Ordenen; ogsaa Filippa
lod sig optage som verdslig Ssster i Vadstena. Imidlertid vårede
det dog en god Stund, fsrend noget ret alvorligt Skridt blev gjort
for at faa oprettet Klostere af St. Birgittas Regel i Danmark og
Norge. En ejendommelig Vanskelighet» laa i det store Antal Med
lemmer af begge Kjon, der efter Negelen fordredes til et fuldstcendigt
Kloster, hvorved naturligvis Oprettelsen af ethvert saadant fra Ny af
blev saare kostbart, iscrr paa en Tid, da Svermeriet for Klosterlivet i
det Hele var begyndt i hoi Grad at kjolnes. Vadstena Kloster i Sve
rige synes desuden lcrnge selv at have tiltrcengt de Gaver, som Or
denens Velyndere i alle tre Niger maatte ville yde. Dronning Mar
greta havde dog i sine sidste Levedage lovet et Birgittinerklosters Op
fsrelse i Danmark og fljcenket Grund dertil i Skjeminge paa Laaland i
Odense Biffopsdomme. Kong Erik gjentog dette Loste under et Op
hold i Vadstena i 1413 2), og lagde strar kraftig Haand paa Verket
ved at begynde de nsdvendige Bygninger paa den af Margreta sijcrn
kede Grund, og ved i 1417 at opfordre i Christi Navn til at yde
milde Gaver til Arbeidets Udforelse Saaledes opstod Maribo
Kloster paa Laaland, der snart efterfulgtes af Manager Kloster i Aar
hus Viskopsdomme i Jylland. Udsendinge fra Klosteret i Vadstena,
Ordenens Moderklofter, forestod Indretmngen af det i Maribo, og
dannede dets fsrste Befolkning; men det vårede lcrnge, fsr denne
naaede det foreskrevne Tal, og for Klosterets Bygninger bleve fuld endte.
*) Diar. V»<W. i Ser. r. Bv. I. 116. 2) Sammeft. 132. 3) Pontop. 11.
514—516.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
