Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Birgittinerordenens Udbredelse til Norge.
Det var ganske naturligt at Kong Erik, ved Siden af sin Omhu
for Maribo Kloster i Danmark, ogsaa maatte tcenke paa et Birgitti
nerklosters Oprettelse i Norge. Men hvad som nu end fra Fsrst
af dertil kan have varet Aarsagen, — her arbeidedes ikke for Opret
telsen af noget Kloster fra ny af, men for Omdannelsen af et oeldre
Kloster til Bolig for Birgittinere. Det Kloster, som man dertil ud
saa, og som virkelig ogsaa blev omdannet, var Munklifs Benedictiner
kloster i Bergen, et af Norges celdste og rigeste. Ganske uden Mod
stand siede imidlertid ikke denne Forandring, skjent den lcenge i Stil
hed synes at have vceret forberedt, og det med megen Slughed.
Da lon Abbed af Munklif ved 1408 blev Skaaholts Biskop ’), -
fulgte en vis Stein ham i Abbedverdigheden, en, som det lader, klog
og hos Kong Erik vel anskreven Mand. Denne Stein var udentvivl
selv en Inder af Birgittinerordenen, og kan derfor muligen hos Kong .
Erik have fremkaldt den fsrste Tanke om en Forandring med det Klo-,
ster, hvis Forstander han var, — en Forandring, til hvilken ogsaa ’
Klosterets samtidige Forfald og slette Tilstand kan have givet yderli
gere Ovfordring. I Januar Maaned 1414 var Stein i Danmark,
i Helsingborg, og har der udentvivl holdt Overlegninger med Kong
Erik om det antydede Diemed. For samme Sags Skyld synes han
fra Danmark at have begivet sig til Vadstena, hvor han findes at
have vceret i Marts 1414. Hsist sandsynlig staar ogsaa i Forbindelse
med Kongens og Steins Plan, at denne sidste netop blev udseet af
Kongen til at mode for Norges Vedkommende paa Conciliet i Kost
nits. Det heder nemlig, at han indfandt sig der for Norges Konge,
sit Kloster og Linkjspings Biskop" hvilken sidste var Vadstena-Klo
fterets Foresatte. Han maa altsaa antages at have vceret sat istand
til at underhandle med Paven og Conciliet som Fuldmcegtig for dem,
som den paatcenkte Forandring ncermest angik.
Imidlertid blev intet Afgjsrende ved denne Leilighed «drettet,
maastee paa Grund af det indtrcedende Paveskifte og i 1418 sees
Abbed Stein atter at have vceret hjemme ved sit Kloster. Forst om
kring 1420 traadte Planen aabenlysere for Dagen. Ved den Tid seer
man, at Birgittinermunke med Abbed Steins Indrsmmelse havde
Tilhold i Klosteret, og at de havde en Haand med i Bestyrelsen af
dettes Ejendomme. Ved samme Tid mcrrkedes det ogsaa, at Stein
ikke alene ingen nye Benedictinermunke optog i Klosteret, men end
ogsaa arbeidede af al Magt paa at faa de celdre, som vare der til
bage, bortfjcernede, saaledes at han endog til Slutning kunde paastaa,
at Benedictinerconventet der blot bestod af ham selv og een gammel
og sirsbelig Broder. Da det nu ved Steins Slughed var bragt saa-
’) S. o. f. 11. 451. 2) S. o. f. 11. 458 Not. 3. ’) S. o. f. 11. 559.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
