Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Fjerde Tidsrom.
Thi Erkebisioppen og Klerus, heder det, fandt tillige, at ingen ny
Collect burde paalcegges den norske Kirke, forend den her omhandlede
var kommen det hellige Concilium tilhcende; iscer da der i Bullen ud
trykkelig var bemerket, at hvis nogen Collect forhen maatte vere gjort
i lignende Viemed, denne da skulde fradrages, — og det nu var rime
ligt, at den omtalte Sum vilde befindes at udgjsre ligcsaa meget om
ikke mere end den paabudne Halvtiende. Der maatte ogsaa tages Hen
syn til de Krige, der havde uroet Norge, til hvad dette Land havde
lidt ved Brcenden, Ran og Pest, til de geistlige Venestciers aarlige Aftagen
og til Kirkens, Geistlighedens og den hele Menigheds
ulykkelige Tilstand, der lenge havde varet og endnu
vårede. Derfor bad Klerus Erkebistoppen, at han i den Skrivelse,
han snarest muligt udfcerdigede til det hellige Concilium, vilde anfsre
disse Grunde og andre de kraftigste, han formaaede at paapege, til
Geistlighedens Undflyldning ’). — Man seer, at den norske Geistlig
hed har felt sig opfordret til at underststte den almindelige Kirkefor
samling med Pengebidrag, som den rimeligvis selv har bestemt, men at
den gjerne paa en god Maade vilde unddrage sig for en fast Skat
i hint Viemed efter Kirkeforsamlingens Paabud. Denne Sag kom
imidlertid, som vi senere stulle see, under fornyet Overlegning.
Tyende andre Sager kom under Raadsiagning paa det herom
handlede Mede og afgjordes ved en Bestemmelse (statutum), som Er
kepifioppen udferdigede i Skrivelse af 24de August.
Den fsrste Sag angaar en overtroisk Helligholdelse af
Lo ver dagen. Det var kommet Erkebistoppen forVre, at man paa
forskjellige Steder af Riget, deels af Naturens Skrsbelighed, deels
af Djevelens (puknnk) Forvildelse og Tilskyndelse", havde dristet sig
til at optage og holde Helger,, som hverken af Gud eller den hellige
Kirke ere forordnede eller samtykte, men wertom stride mod begges
Bud, navnligen Lsverdagshelg, som loder og Hedninger pleie
holde, men ei Christne". Det er strengeligen forbudet — heder det —
i Kirkeloven, at Nogen maa holde eller fra ny af optage Helligdage
udenfor dem, som Paven, Erkebiskop eller Bistopper fastsette. Ssn
dagen helligede Gud selv paa mange Maader: da opstod han, efter
at have frelst Menneskeheden ved sin Pine og Dsd ; og paa Sondagen
sendte han sine Apostle sin hellige Aand. De andre Helger, som ere
opferte i Christenretten, have Guds Venner siden forordnet i Kirken
Guds Hellige til Heder og de syndige Mennesker til Retledmng af
deres Synder", fijont nu — legges til — findes Erempler not paa,
at mange grove Synder, som alle Christne burde vogte sig for, be
drives paa disse Dage. Af den Grund har Erkebistoppen, med de
’) Afsir. i Barthol. 111. (v) 841—844.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
