Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Provinsialconcilium i Bergen 1435.
paa Provinsialconcilium i Bergen samlede Geistlige, fastsat, at Ls
verdagshelg herefter ingenlunde maa tilstedes videre end som Christen
retten byder". Alle stulle vogte sig for denne store Ufiik under Kir
kens Straf. Men er der Nogen, som paa den Dag heller end paa
andre vil af Gudsfrygt gjere godt, da faste han, eller gjsre sin Ka
thedralkirke, Klostere eller Fattige Almisse af retfcrrdigt Erhverv, hvil
ket han paa Lsverdagen vinder ved Udroning eller andet stjelligt Ar
beide". — Den her omtalte og forbudne Ustik antyder vel neppe no
gen farlig Forkjcerlighed hos Nordmcendene for lededommen, eller
nogen egentlig Vrangloere, som blandt Almuen havde udbredt sig, men
kun en Mistydning af Kirkeladen, hvilken let kunde give Fremmede
Anstsd og fremkalde ugunstige Domme fra deres Side om den norske
Kirkes Rettroenhed.
Den anden Sag, der ved ncevnte Skrivelse afgjordes, angaar
überettiget Betleri navnligen af Munke. Erkebiffoppen —
heder det — har ligeledes erfaret, at blandt Ustikke i hans Provins,
hvilke bor udryddes, findes ogsaa den: at Klostermamd og Andre
hvilkesomhelst fare og tigge Almisser hvor dem lyster, af det ene Bi
stopsdsmme og i det andet, uden Biskops eller Kapitels Lov eller Vi
dende". Heraf kan stor Avind opstaa mellem Klostrene, iscer deraf,
at det Kloster, som har mange Brsdre, sender hver paa sit Sted og
faar derved flere Penge, end det maafiee behsver, hvilket da unddra
ges dem, som god Ret have at betle (lei-minera, wrminare) ißistops
dsmmet". Denne Ustik forbydes aldeles. Ingen maa tigge Almisse
i noget andet Bistovsdsmme end det, hvori deres Kloster er, med
mindre de have scerligt Lov af Bistop eller Kapitel der, hvor de ville
tigge. Men Brsdre, som komme i denne Hensigt fra andre Lande,
stulle have dertil scerligt Lov af Erkebiskoppen og angjeldende Bistop
og Kapitel. Dem som anderledes tigge, stulle Klerkerne eller de som
have Provsteombud deri hindre, og det af dem Indsamlede stal halvt til
hsre Bistoppen og halvt Presten eller Provsten, som hindrer Indsam
lingen. Lcegmcend maa under Kirkens haardeste Straf ei hindre Al
misseindsamling ’). - Ncervaerenvc Bestemmelse antyder de store
Misbrug, som ved Munkenes, og vel iscer Tiggermunkenes Almisse
betlen har gaaet i Svang, — Misbrug, som gjorde en scerdeles Op
mcerksomhed fra de Verdsliggeistliges og iscer Sogneprestenes Side
’) Den Skrivelse af Erkebisioppen, som indeholder de tyende her anfsrte Artik
ler, er paa Norsk og findes i Afsirift ved Arne Magnusssn i Barthol. 111.
(D) 835—838. Det maa dog herved bemerkes, at Brevet her er dateret:
St. Bartholomcri Dag (24de August) 1438 s>l. 0. U. XXXVIII). Men da
i Brevets Indhold det af ingen Lydbisiopper bessgte Concilium i Bergen be
stemt antydes, saa maa Aarstallet 1438 grunde fig paa en Feilsirivning eller
Feill«rsntng og bpr rettes til 1435 ()l. 0. v. XXXV) .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
