Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Provinfialconcllium i Oslo 4436.
nyes og stadfcrstes: at Erkebistoppen og Bistopperne hver ved sin Ka
thedralkirke afholde de Kannikers og Merkers Underholdning, som ere
ncervcerende ved Kirken og deeltage i Gudstjenesten der, i luul, Paafke
og paa de svrige Aarets store Kirkefester. - 18) De Afgifter, som
bencevnes Olafstold" og Mikaelskorn" stadfceftes, og de stulle ud
redes retteligen under Straf af Udelukkelse fra den hellige Commu
nion i Paasten. — 19) Den hellige Halvards Fest stal hsitidelighol
des hvert Aar paa den oprindelig bestemte Dag, og den hellige Bi
skops og Vekjenders Audoenus’s paa Dagen efter Bartholomceus, som
dobbelt Fest ’). — 2U) Erkebistoppen og hver Bistop i Provinsen stal
holde, efter Kirkernes Evne, een, to eller flere indfsdte, dertil skikkede
Klerke ved de privilegerede Studier (Universiteter); og til Understst
telse heri, stulle de have Halvdelen af den Fjerdedeel af Tienden, der
kaldes "Bondelodden", og ellers ifolge Christenrettens Bud stal an
vendes til de Fattige. Efterdi de geistlige Beneficier, paa Grund
af det ringe Antal af indfsdte Klerker i Riget, indehaves af Udloen
dinger, til ikke liden Forurettelse og Byrde for Landets egne Bsrn,
stal der af vedkommende Bistopper gjores en kjcrrlig Forestilling til
Menighedernc og Almuen, at man indvilger og gunstig en anviser be
meldte Halvdeel af den ncevnte Tiende til sine egne indfodte Sonner,
der gaa til Studierne efter Bistoppernes stjsnsomme Bestemmelse."
— 21) Hver Sogneprest i sit Kirkesogn stal tre Gange om Aaret ad
vare med Navns Ncrvnelse alle de Ugifte af begge Kjsn, af hvilket
somhelst Folkefcerd de end ere, der leve sammen i ofsentligt Frilleliv,
om enten at adstilles eller egte hinanden. De som ikke adlyde denne
gavnlige Paamindelse inden eet Aar, stulle udelukkes fra Deeltagelse
i den hellige Nadver paa Paastedag
Ved at gjennemgaa denne Concilie-Anordning, trceffer man ad
stillige nye og ganske vigtige Bestemmelser, der ikke udelukkende have
til Hensigt — hvad vistnok gjcrlder om mange af. dem — at verne
om Klerkernes store Rettigheder og rigelige Indtcrgter. De to Artikler,
der indeholde Forbud mod Lsverdagens Helligholdelse og mod det «beret
tigede Almissetiggeri, ere kun Gjentagelse af Bestemmelsen fra 1435,
og ere i Anledning af denne ovenfor ncermere omtalte. Forresten
maa udhceves Artikelen om Manddraberes Psnitens, hvilken ingensteds
saa strengt paalcrgges som her, og hvilken man seer har vceret for.
’) Paa Dagen efter Bartholomceus, d. e. paa den 25de August, opferes i de al-
mindelige Kalendarier Ludovicus, hvormed menes den hellige Ludvig IX af
Frankrige, hvis Dedsdag det var; men Dagen var ogsaa fra «eldre Tid hel-
liget St. Audoenus (St. Ouen), der i det ?be Aarhundrede var Biskop af
Ronen i Frankrige, og hvis Dpdsdag den var. 2) Ny. Danske Mag. 11.
42—46.
.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
