Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Fjerde Tidsrum.
bunden med en saerskilt Pengebod til Kirken. Scerdeles mcerkelig er
Artikelen om Understettelse for indfodte Klerker til at drive deres Stu
dier ved Heiskolerne. Den medgiver nemlig udtrykkeligen, at den
norfte Kirke den Tid led Mangel paa indfodte Personer, der ved Kund
staber vare skikkede til at indtage Kirkens Prcebender, hvorved natur
ligvis menes de vigtigere og felgelig rigere, som Proelaturer, Cano
nikater og lignende, — hvilket igjen gav Anledning til, at Udlcendinger
indtrcengte sig eller indtrcrngtes i disse til Nordmcendenes Skam og
Skade. At Erkebiskop Aslak strcebte at afhjcrlpe hin Mangel, vidner
om hans Skjensomhed, hans Stroeben for sin Kirkes Tarv og Selv
stcendighed, og om hans Fcrdrenelandssind. Hvorvidt den Fremgangs
maade kan ansees for rigtigt, at han vilde afhjcelpe Mangelen ved at
angribe den Dccl af Tienden, der var bestemt for de Fattige, er vist
nok heel tvivlsomt, og Tvivlen lader sig nu vanskelig afgjere, da man
ei kjender de ncrrmere Omstcendigheder, hvilke kunne have ledet ham
til at vcelge denne Udvei. Det paalaa vel, ifslge Eldre Provinsial
conciliers Bestemmelser, Kapitlerne og andre geistlige Stiftelser at bi
drage af egne Indtcegter tit sine Medlemmers heiere geistlige Uddan
nelse ved fremmede Universiteter; men muligen have disse ordentlige
Bidrag vceret fundne utilstrekkelige for Tidens Krav, medens Erke
biskoppen maastee derhos har modt en uovervindelig, om end lidet
ssmmelig, Uvillie hos sine Standsbredre til at indvilge noget overor
dentligt Bidrag af deres egne Tiend eindtcegter. At Erkebistoppens
Hensigt med Bestemmelsen stulde have vcrret at valte en Byrde, der
retsligen paalaa Kapitlerne, fra disse over paa Bonderne, og det til
de Fattiges Skade, er, saavidt skjennes, mindre sandsynligt. Det vid
ner om Maadehold og Retsfslelse hos Erkebistoppen, at han hensijsd
Indvilgelsen af det forlangte Bidrag til rette Vedkommende selv,
nemlig til Menighederne; thi disse havde efter gammel Ret ved sine
Udvalgte, i Samraad med Sognepresterne, at anvende de Fattiges Fjer
part af Tienden, hvorfor den ogsaa bencrvntes Bondernes Andeel."
Det Hele staar forresten aabenbar i Forbindelse med de paa den Tid
hoitlydende Klager fra Almuens Side over udenlandfie og navnligen
danske Embedsmcrnds Indtrcengen i Norge, — Klager, der endogsaa,
som senere stal fortcrlles, gav Anledning til et stort Oplob og vold
somme Optrin netop strar for og under det her omhandlede Provin
sialconciliums Afholdelse.
Udarbeidelsen af den nys omtalte Anordning var ikke det eneste,
hvormed Conciliet i Oslo sysselsatte sig. Den af den baselske Kirke
forsamling forlangte Halvtiende, om hvilken der paa Conciliet i Ber
gen i 1435 tidligere var handlet, kom atter under Overveielse paa
Provinsialconciliet i Oslo. Man fandt dette Krav ogsaa her heist
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
