Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Fjerde Tidsrum.
des Dsd gik Eriks Lykkestjerne, der dog aldrig kan siges at have
skinnet ret klart, under i et fuldkomment Morke.
Det var i Sverige, at Misnsiet med Erik ftrft gik over til
aaben Opstand. I 1432 fremstod den bersmte Engelbrekt En
gelbrektsssn som Dalkarlernes Talsmand imod de kongelige Fo
geders Haardhed, og da hans Klager ei tilbsrligen agtedes, udbredte
snart Gjaeringen sig over Stsrstedelen af Sverige. Almuen flokkede
sig overalt om Engelbrekt, og Folkets Reisning under hans Ledelse
gjorde saa rivende Fremfiridt, at han i 1434 formaaede at tvinge det
svenske Rigsraad til at scette sig i Bevegelsens Spidse, ja endog til i
Vadstena den 16de August at opsige Kong Erik Lydighed. Dette
sidfte Skridt havde nu vel ikke saameget at betyde som ved fsrste
Viekast kunde synes; thi det var tvunget, og et stort Parti i Raadet
var Engelbrekt fiendsk og misundte ham hans Indstydelse hos Almuen.
Kong Erik kom seenhostes, i November Maaned, til Stokholm, aab
nede her Underhandlinger med Raadet og enedes med dette om et
Slags Voldgiftsafgjorelse i ncrste Aar ved tolv Rigsraader, sire af
hvert Rige. Men da han efter et kort Ophold i Sverige vendte til
bage til Danmark uden at have anordnet nogen Styrelse for hint
Rige i sit Fravcrr, bred Urolighederne, paa Engelbrekts Anstiftelse,
atter ud i Vegyndelsen af 1435, og Engelbrekt blev af sit Parti een
stemmig udraabt iil Sveriges Hovedsmand. Kongen fik imidlertid
atter Underhandlinger i Gang med Raadet og indrsmmede dette, at
til Rigets Bestyrelse paa Kongens Vegne skulde udncevnes en D rot
sete og en Marsk, hvilke Embedsmcend ikke havde vceret i Landet
siden i Kong Albrekts Dage. Til Drotfete udncevntes den gamle sin
dige Krister Nilsson af Vasaattten, til Marst den unge duelige og
virksomme, men hsift oergjerrige Karl Knutsssn af Vondecetten. Men
dette hjalp kun for et Vieblik. Karl Knutsssn fremtraadte snart i
Spidsen for det mod Kongen ildestemte Parti af Raadct, og da
Engelbrekt for det fsrste sluttede sig til Karl, vandt dennes Parti
fuldkommen Overhaand i Sverige, og Karl selv blev i Vegyndelsen
af 1436 valgt til Rigets Hsvedsmand eller Rigsforstander. Dette
Valg fremkaldte vel en Splittelse mellem ham og Engelbrekt, der blot
tilsyneladende hcevedes derved, at Engelbrekt stilledes Karl ved Siden.
Men den sidste blev snart befriet fra sin Medbeiler, da Engelbrekt
den 27de April 1436 blev myrdet, af en privat Fiende ; og nu spillede
Karl Mester i Sverige.
Imidlertid havde ogsaa Opscetsighedsaanden forplantet sig til
Norge. Paa den Tid da det svenske Rigsraad i 1434 efter Engel
brekts Tilskyndelse opfagde Kong Erik Lydighed, havde denne endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
