Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
Uroligheder i Norge. Amund Sigurdssen.
sit norske Raad samlet hos sig i Kjobenhavn ’). Opsigelsesbrevet var,
som for sagt, udstedt den 16de August. Allerede den 27de i samme
Maaned tilfirev det norfle Raad med Erkebiflop Aslak i Spidsen,
ganfle vift dertil opfordret af Kongen, det svenske Raad fra Kjsben
havn, forestilte hvor utidig dets Opsigelse var, og hvilke ulykkelige
Felger deraf vilde komme, samt raadede til at gjenkalde Opsigelsen,
helst da Kongen gjerne vilde afhjcelpe hvad man med Grund kunde
klage over 2). Det svenske Raad derimod eller en Dccl af samme,
udentvivl endnu under Engelbrekts Indflydelse, udstedte til Norges
Raad og Almenhed en Forklaring over Tilstanden i Sverige og den
der stedfundne Opstand. Brevet var givet i Stokholm den I2te Sep
tember 1434 og var aabenbare beregnet paa at stemme Nordmoen
dene gunstig for det gjorte Skridt. En Mcengde Anker mod Kong
Erik fremfsrtes, Landets Ned udmaledes med de sterkeste Farver, og
Brevet endte med en Bon, at Nordmamdene vilde hjcelpe dem til at
verge om Svensiernes Rettigheder Hvorledes dette Brev er ble
vet optaget i Norge, og hvilke dets umiddelbare Virkninger have vce
ret, vides ikke; men ganske uden Indflydelse paa den Reisning, som
kort efter fandt Sted i Landets sstlige Egne, har det dog neppe vceret.
Ved Midsommnstid 1436 sees en voldsom Rsrelse at vcere i
fuld Gang blandt Almuen i m meget stor Dccl af Oslos Biflops
dsmme, iscer i Kystegnene, ligefra Sveriges Grcendse i Vst og ligetil
Grcendsen mellem Skida-Syssel og Agder i Veft. Naar den egentlig
har taget sin Begyndelse, eller hvad der har voeret dens ncermeste An
ledning, vides ikke. Kun saameget seer man, at Almuen har fort
store Anker mod Rigsstyrelsen og mod Kongen, samt at den med vceb
net Haand har villet give sine Klager Vegt. Til sin Hsvedsmand
og Forsvarer" kaarede den en vis Amund Sigurdsson, der maa
have vceret en Mand af Wt og Anseelse, ja som det lader endog
kongelig Leusmand. Omegnen af Foldm var Middelpunktet for Uro
lighederne, Tunsberg og Oslo de Steder, som i Begyndelsm mest
truedes.
Paa Tunsberghus var dengang Endride Erlendsssn^) Heveds
mand, en anseet Ridder og gammelt Medlem af Norges Raad. Paa
Akershus var Hsvedsmanden Svarte-lones, ogsaa Ridder og Medlem
af Randet, men rimeligvis en Danst af Fodsel. Disse to Riddere
tilligemed fem andre verdslige Raadsmedlemmer samt desuden Lag
manden af Tunsberg og fire Voebnere optraadte som Forsvarere af
Kongens Sag i Viken. Dog strede de, som det lader, ikke strar t<l
at mede Magt med Magt; hvad enten de nu dertil ikke have sundet
!) S. o. f. 11. 475. 5) Afstr. i Vadstena Vreubog’ ester Lclnge. 2) Hahorf
11. 77. Spn af Erlend Filippusftn s. o. f. 11. 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
