Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Fjerde TtdSrum.
dog overbevise Kongen om Norges Hengivenhet». Da nu fire Udsen
dinger fra Norge, to Riddere og to Lagmcend, indfandt sig hos ham
i Visby paa Gotland med fornyet Vegjcrring om, at han vilde be
stikke en Drotsete for Norge, idet de forelagde ham Raadets Forslag
paa tre Personer, nemlig Olaf Haakonsson, Erlend Endridesssn og
Sigurd lonsson, saa valgte han den sidstncevnte, der synes personlig
at have vcrret tilstede, og udstedte fra Visby den 3die September 1439
sit Bestikkelsesbrev for ham, hvilket satte ham, under Kongens Fra
vcerelse, i Spidsen for Landsstyrelsen i Norge og gav ham Overopsyn
over Kongedemmets Indtcrgter og Rettens Pleie. Han fik Fuldmagt
til at tåge Regnstab af alle Fogeder, og skulde sende de Indtcegter,
som tilkom Kongen, didhen hvor denne befalede. Alle Norges Moend
opfordredes til at vcere Sigurd lydige, helst fordi han havde svoret
"vg gjort os her sin Ed", at ville holde alle Norges Indbyggere ved
Lov og Ret og paa Oftfordring hjcelpe Enhver hertil i Kongens Fra
vcerelse, — at ville styrke og ei i nogen Maade forringe Kongens og
Kronens Ret, samt at ville holde dette Vrev, som han vilde svare
for Gud og bekjendt vcere for Kongen og hans Raad og menige Ri
gets Indbyggere i Norge. Blandt det som i Brevet paalagdes Drot
seten var ogsaa, at han, i Tilfcelde af Kong Eriks Dod, skulde for
Hertug Bugislaf af Pommern gjsre det samme som for Kongen selv,
i hans levende Live ’). At Erik vovede at indfsre et saadant Paa
loeg i Drotsetens Bestikkelsesbrev, viser noksom, hvor fuldt og fast han
stolede paa, at Nordmcendene endnu hang ved sit Kongedsmmes Ar
velighed, og hvor lidet han tiltroede dem at have sat sig md i Stats
foreningens Hovedbetingelse: en fcelles valgt Konge.
Ter havde dengang i meer end 50 Aar ei vceret Drotsete i
Norge, nemlig ikke siden Hr. Bgnmnd Finnsssn var det i Kong Olafs
Dage. Sigurd lonsssn var baade med Hensyn til A3t og Nigdom
en af Norges anseeligste Mcrnd. Hans Fader, Hr. lon Marteinsssn
til Sudrheim eller Serum, havde vceret Ridder og Medlem af Rigets
Raad, og hans Moder var Agnes, en Datter af Hr. Sigurd Haf
thorsssn og Ingebjsrg Erlingsdatter. Han stammede saaledes gjen»
nem sin Moder baade fra Norges gamle Kongecet og fra Gistscetten,
og han var ved Arv kommen i Besiddelse af det meste af denne sidste
LEts store Jordegods. Han havde desuden selv lcenge vcrret Medlem
af Norges Raad og var i 1437 bleven Ridder
I Forbittdelse med Sigurd lonsssns Udncrvnelse til Drotsete synes
ogsaa en Forandring at vcere foregaaet med Kanslerembedet i Norge. Vi
have feet, at siden Kansleren Arne Sigurdsssns Dsd havde dette Embede
vceret stilt fra Provstiet ved Mariekirken i Oslo, og overdraget tvende
’) Thorkel. Analecta 123. -) Sml. IV. 130, 597 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
