Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
Norge holder fast ved Kong Erik.
efter hinanden selgende Bistopper i Oslo: Jakob og lon. Men
ved denne Tid sinder man, at Biskop Jon har fratraadt hint Embede,
og at Andres Mus, der allerede lcenge forud varProvst tilMarie
kirke, har overtaget det i hans Sted. Sidste Gang Biskop lon vides
at have forrettet som Kansler, er ved Udstedelsen as et Landsvistbrev
i Oslo den 26de Mai 1434 ’). Men Andres Mus, der allerede i
1424 ncevnes som Provst til Mariekirke og endnu i Juli 1437 bcerer
dette Embedsnavn alene, omtales, hvad strar efter stal sees, i Som
meren 1440 tillige som Kansler. I Mellemtiden mellem 1437 og
1440 er altsaa den Forandring foregaaet, hvorved Kanslerembedet i
Norge atter sattes i sit gamle Forhold til Mariekirkens Provsti.
Om Kong Erik ved at tilsatte en Drotsete i Norge, og derved
give Landsstyrelsen her, under sin Fravcerelse, stsrre Fasthed og Selv
stcendighed, har havt fortrinsvis til Hensigt at komme Nordmcendenes
billige Dnfter i Msde og sikkre sit celdste Riges Tarv ; eller om han
ikke snarere har havt sin egen og sin A3ts Fordeel ncermest for Vie,
nemlig i det tro Norge muligen at sikkre sig og Hertug Bugislaf et
Vern og en Modvegt mod de tvende andre frafaldne Riger, — dette
er noget som vanskelig lader sig afgjsre. Det Sikkre er, at han dette
Skridt uagtet, og uagtet den Hengivenhed Nordmcendene endnu lcenge
vedbleve at vise ham, dog ikke benyttede med Kraft og Klogflab de
Fordele, som herved aabnedes ham, men tvertimod med sit sedvanlige
Vankelmod strar igjen lagde Hcenderne i Skjsdet og selv ovgav
sin Sag.
Eriks Skjebne kunde nemlig ved hans Afscettelse ingenlunde siges
at vcere afgjort i Danmark og Sverige. I begge Lande fandtes Folk,
der vare misnsiede med den nye Tingenes Orden, og som gjerne
havde laant en Haand til Eriks Gjenindscettelse, hvis denne ikkun havde
stredet ind med Bestemthed. Vel dvcelede de Danske ikke lcenge med
at vcelge Kristoffer til Konge. Han blev som saadan hyldet allerede
den 9de April 1440 paa Viboegs Landsthing, efterat han i Forveien
havde lovet at underskrive en Haandfcestning. Men at hans Valg ikke
var fremkaldt ved nogen udeelt Almenvillie, det viste noksom den fryg
telige Ovstand, som kort efter udbrsd mod ham i det nordligste Jyl
land, og som fsrst i 1441 blev dcemvet ved Vaabenmagt, tildeels af
Fremmede, og straffet med oprsrende Strenghed. I Sverige vare
Meningerne deelte, idet Nogle snstede Foreningen med Danmark gjen
oprettet ved Kristoffers Valg til Konge, Andre derimot» underststtede
Karl Knutsssns cergjerrige Hensigter, og talte for en fuldkommen Ad
siillelse fra Danmark ved at hceve Nigsforstanderen til Kongedsmmet.
Karl fandt det imidlertid ved ncermere Beregning fordelagtigere for
5) N. Dipl. I. 537. 2) N. Dlpl. I. 500, jfr. 111. 518, 531.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
